1 39
Lufvejene, i Underlivsorganerne samt ved epidemiske Syg
domme udtalt større Dødelighed end den for den mandlige
Del af Gruppe II gennemsnitlige.
Ved Tuberkulose og
Sygdomme i Blodomløbsorganerne svarede Erfaring omtrent
til Beregning.
Til Slutning skal jeg for alle de i det foregaaende
undersøgte Erhverv anføre, hvor mange døde hver af dem
skulde liavt, naar vi som Maalestok benytte Dødeligheden
hos Befolkningen som Helhed. Det sker just ikke, fordi
jeg anser denne Maalestok for mere hensigtsvarende end
dem, jeg tidligere har anvendt, men for at lette Sammen
ligningen med den engelske Statistik, idet Westergaard i
sin Fremstilling af denne Statistiks Resultater beregner de
forventet døde ikke alene efter Tabellen for de 62 udvalgte
Erhverv men ogsaa efter Tabellen for hele Befolkningen.
Gjennemgaaende bliver Antallet af beregnet døde større
paa denne Maade, end naar vi benyttede Medhjælpere og
Hovedpersoner ved Haandværk og Industri som Maalestok,
medens den engelske Statistik giver det omvendte Resultat.
Forklaringen ligger nær nok, idet ved den engelske Stati
stik «hele Befolkningen» repræsenteres af By og Land
under et, ved min Statistik derimod kun af Byerne.




