46 / 155
43
nemsnitlige, ikke vise større Dødelighed ved Sygdomme i
Nervesystemet end beregnet — tvertimod det omvendte.
S y g d omme i Lu f t v e j e ne . Skjøndt det er berørt
i første Afdeling, skal jeg gjentage, at her kunne Kvotien
terne i alt Fald i de ældste Aldersklasser næppe betragtes
som Minima, eftersom jeg under denne Klasse af Døds-
aarsager henførte de ikke faa Attester, der til Diagnose
havde «Alderdomssvækkelse med kronisk Bronchitis». Deri
mod blev de Attester, der lød paa «Delirium tremens in
Pneumonia» optaget under Dødsfald paa Grund af Misbrug
af Alkohol. Som sædvanlig tage vi først Befolkningen som
Helhed for os.
T a b e l
NVIL
Af 1000 levende i hver
Dødsfald ved Sygd. i
Aldersklasse døde
Luftvejene udgjorde i
aarlig.
pCt. af samtlige Dødsf.
Md.
Kr.
Md.
Kr.
pCt.
pCt.
20—35 A a r ..............
0.5
0,3
7,i
4,2
35—45 — ..............
1,3
0,6
12
,i
6,8
45—55 — ..............
2,6
1,5
13,4
12,7
55—65 — ..............
4,9
3,2
15,o
15,7
6 5 - 7 5 - ..............
11,4
9,9
16,5
20,4
75 og derover . . . .
22,3
20,6
15,o
15,5
Efter det 35te Aar finde vi udtalt hos -begge Kjøn en
uafbrudt Stigning af Dødeligheden — omtrent med 100 pCt.
fra hver foregaaende til efterfølgende Aldersklasse.
Det
samme var Tilfælde i Kjøbenhavn. Den relative Dødelighed
ved Sygdomme i Luftvejene tiltager altsaa hos begge Kjøn
stærkt med Aarene.
I Forhold til Totaldødeligheden i hver enkelt Alders
klasse er Dødeligheden ved de paagjældende Sygdomme