Løben urner 70.
113
forholdene paa Landet op til Undersøgelse, og han blev det
endnu arbejdende Udvalgs Fo rm and . I sidste Instans er det
dog hverken Fo rho ldene i K jøbenhavn eller paa Landet, der
hver for sig interessere ham , men hele den danske Arkitek
tu rs sunde og ædruelige Udvikling i en naturlig og skjon Fo rm .
En saadan Udvikling h a r hans Interesse, og for den kan han
nu virke ogsaa som Professor i Bygningskunst ved Kunstaka
demiet. F ra den 1. J a n u a r 1906 beklæder han denne betroede
Stilling, der er en betydningsfuld Fortsæ ttelse af hans tidligere
ved Akadem iet udøvede Læ rerv irksomhed . Drengen, som blev
funden ikke egnet til at studere, er bleven Professor ved Kunst
akadem iet, hvor han v irker med den ham egne støtte Ro, der
er parret med en ikke ringe lun Iver og en varm t virkende
Fan tasi; det bund e r Alt i en sund Naturalism e, der ikke vil
indlade sig med nogetsomhelst Uægte. Disse Egenskaber vise sig
i hans Bygningsværker og kj endes selvfølgelig bedst fra hans
Hovedværk Raadhuset, der desuden er rigt paa aandfulde Enkelt
heder og — korte, ramm ende Indskrifter, ti saadanne kan han for
fatte. Det er muligvis Slægtens Lethed til at forme L in ier i Rim,
der h a r fortættet sig heri, som det vel er Slægtens Jægerduelig
hed, der viste sig, da han som Soldat hædredes som god Skytte.
— Tilsidst er he r endnu at meddele, at han nu staar ogsaa som
Kunstakadem iets D irek tør; han blev valgt hertil i Marts 1908.
Weilbach Nyt dansk Kunstnerlexikon; Dansk biograf. Lexikon; Sal-
monsens Lexikon; Illustr. Tid. XXIX, 1887-88, S. 412; XLIV, 1902-3, S. 255;
De danske Provinsarkivers Bygninger, 1893, S. 43-46; Fr. Schiott: Chrborg
Slot og Arbejderne for dets Genrejsning, 1904, S. 108 flg.; do.: Chrborgs
Genopførelse, 1905, S. 24 flg.; Medd. fra Akademisk Arkitektforen., II,
1899-1900, S. 65; IV, S. 10-11; V, S. 113; VII, S. 67, 310 flg., 493 flg'., 504, 512;
VIII, S. 21 flg., 70; IX, S. 176; — Tekn. Tidsskr. (Stokholm) 20. Novbr. 1897;
Bovkundig Tijdschrift (s’ Gravenhage), XVII, 1899; Der Architekt (Wien),
1899; Tekn. Ugeblad (Kristiania), 1903; Samtiden (Kra.), 1903; Letterstedts
Nord. Tidsskr. 1903 (af P. V. J. Klint); L’art décoratif (Paris), 1903; The
Builder (London), 1903; The- architectural Record (New York), 1905; Zeit-
schr. f. Bauwesen (Berlin), 1906.
S k r ift e r og A rb ejd e r. Udstillingsbj^gningerne i 1888, et Foredrag
(Den tekn. Foren.’s Tidsskr., XII, 1888-89, S. 149-53); — Bygningerne ved