SlægtenNyrop

Fjerde Slægtled.

for den Seilende, om han skal sejle ret, det er det Kongelige

Regimente for Verden, om den skal leve ret«.

N ye

T anke r

er h e r ingen af, det Hele er næ rm est to rt og kjedeligt, men

til Gjengjæld føles helt ig jennem en priselig Moderation, ogsaa

i Brugen af Ud trykkene for Datidens næsten servile Ydmyg

hed overfor M ona rken ; af Pietisme er h e r in tet Spor.

Hr. Pe ter synes at have væ ret en retskaffen og besindig

Mand. Livet i han s P ræ stegaard h a r sikkert væ ret roligt og

stille, ganske som hos han s Svigerfader i G jerdrum . Fo ruden

af hans H ustruogBo rn levedes det, i alt Fald en Tid, at hans

Moder, BispindeNyrop, der som ovenfor nævn t tilbragte sine

sidste Aar i N o rde rhov og døde h e r den 21. Avgust 1755.

Peter Jespersen Nyrop forblev dog ikke hele sit Liv i N o rde r

hov. Den 23. December 1763 blev han forflyttet til Eke r ved

D ramm en , og h e r v irkede han lidt over ni Aar, til h an den

21. J a n u a r 1773 afgik ved Døden, kun

n o g e t

over 58 Aar gam

mel. Som P ræ st i E k e r blev h an tillige

Provst i Kongsberg Provsti. Om hans

V irksomhed i E ke r foreligger der et i

L itte ra tu ren opbevaret V idnesbyrd. Den

som N a tu rkynd ig liojt ansete P ræ st Hans

Strom , der 1778 blev hans anden E fter

følger i Kaldet, udgav i 1784 en fysisk-økonom isk Beskrivelse

af E k e r Præstegjæld, og i den finder m an følgende korte og

kategoriske Udtalelse om Forgængeren : »Hr. Nyrop h a r giort

sig bek jend t af Retskaffenhed og et exemplarisk Levnet«. Det

bekræ fter, hvad der ovenfor er sagt om ham . — Hans hos-

staaende Undersk rift er tagen af et Brev fra 1760.

‘ Hans Enke fik unde r 5. F eb ru a r 1773 Ret til at hensidde

i uskiftet Bo. Men Provstinden blev ikke i Norge, h u n drog

med sine Døtre til K jøbenhavn, hvo r hendes to Sonner sikkert

alt vare. Hendes V ilkaar h e r synes im id lertid langtfra at have

været gode, hun , der i 1751 som »en Del« af sin Mødrenearv

fik »600 rxdr. i heele M arcker opsendt til No rdrehougs Præste

gaard«, kom næsten til at lide Nød. 1776 hedder det, at hun