165 / 204
130
gamen, eller papiir, om dend vdi quadrat bogstaffue vden
abbreuiatur,
och erforsche huor gammel dend kand were, saa
frembt det iche findis vdi enden, som gemeinligt pleier.
Item, om dend haffuer
varias lectiones
i bredden, och om
bøgerne er deelit vdi
Capita,
liige med tryckt vdi
Basel,
huilchen vden tvifel och der findis.
I kand ellers for Eders brug haffue hos S.
Ferrario
god
beretning om atschillige rar bøger vdi
Antiqvitate Ecclesiastica,
hvorvdi hand fornemlig berømmed.
Dend 27
Noiiembr.
bekom Jeg S.
Scauenii
schriffuelsse
daterit
vdi
Valance
dend 7, melder at mine
Analecta
begieris
vdi
Lyon,
huor de haffde seet dennem hos S.
Leygaard',
som haffde
promouerit
till
Valance,
och med sine
Cauri
sig
begiffuet paa
Paris,
der att forbliffue denne winter. Hand
med Welb. S. Seestede motte paa foraarit komme vdi Italien,
saa frembt dennem iche befalis at reise vdi Spanien.
D.
Jacob Ottesen
er
Medicus
i Aars2, och S.
Bording Lector.
Ellers intet. Jeg haffuer intet till S.
Ferrario,
føer end mig
suar kommer. Lader hannem derfor med Eder, sambt Welb.
S. Juell wenlig hilsse.
Gud befalet dend 13 Debrris 1653.
E.
w .
T.
J
ohan
R
o d e
.
Udskrift:
AI m
t0
Illre sigre mio sigre ossmo II sig™ Giacomo Bircherood.
Alli Tre Ré. Milano.
1 I Rodes Stambog læses den 30 Oktober 1649: »Christianus Legardus.
Qvi vivit ad naturam numquam pauper erit. Qvi vivit ad opinionem num-
quamdives erit.« Christen Hansen Leegaard blev Student 1632 fra Herlufs
holm.
Han var Læge for Christian den Femte paa dennesUdenlandsrejse
som Prinds 1662—63; senere praktiserede han i Ringkjøbing. I November 1649
findes i Stambogen Navnene Preben Brahe og Axel »Sehest«; maaskeer detmed
disse »Caualieri« Leegaard har rejst som Hovmester.
2 Mon det er den
sammeMand, til hvem Rode har skrevet Digtet Nr. XXIII? — S. (o: Sieur)
Bording er Laurids Bording.