VognmændenesLaugForeninger

137

r u u n s

haandsk revne Collectanea, der findes i Raadstue-Arkivet,

var Boniteten i 1682 sat til 26 Tdr. 6 Skp. Hartkorn, ligesom

Arealet i 1784 opgives til 126 Tdr. Land, medens den i Skraaen

af 1610 omtalte ringe Afgift var fastsat til ialt 4 Rdlr. 16 Sk.

aarlig.

At et saa stort Areal af Byens Jorder kunde være tillagt en

mindre Klasse af Næringsdrivende, uden at nogen var ganske

klar over Adkomstretten hertil, havde naturligvis tidt paa senere

T id spunkter været Magistraten en Torn i Øjet. Navnlig syntes

man, at den lille Afgift, der svaredes til Stadens Kasse, var ganske

urimelig lav. Da saaledes i Begyndelsen af 1800-Tallet Byens

F in an se r paa enhver Maade skulde ophjælpes, forlangte Mag i

straten, der ogsaa havde henvendt Opmæ rksomheden paa Vogn

mandsmarken, at der fremtidig skulde svares en Afgift heraf af

2 Tdr. Byg efter Capitelstaxten pr. Tønde Land. Den herom

indledede Co rrespondance mellem Generalpostdirektionen paa

Laugets Vegne og Magistraten medførte, at Spørgsmaalet om,

hvorvidt K jøbenhavns store Vognmand slaug som saadant besad

Vognmand svangen som E jendom, i hvilket Tilfælde Magistraten

var uberettiget til at forhøje Jordskylden, eller om Lauget kun

havde Brugsretten, hvoraf fulgte, at Afgiftens Forhøjelse var beret

tiget, blev indanket til Afgjørelse af det juridiske Fakultet. I sin

Erklæring over dette delikate Spørgsmaal, der omfatter circa 30

Foliosider og hvoraf en Gjenpart findes i Vognmandsforeningens

Arkiv, snor Fakultetet sig saa smidig og glat som en Aal for

paa passende Maade at kunne gøre Ret og Skjel til begge Sider.

Fakultetets Afgjørelse, der bærer P ræge t af at være et Resultat

af meget grundige Undersøgelser og Overvejelser, konkluderer i

følgende salomoniske Kjendelse, dateret den 28. Maj 1819:

„Thi er det vor Formening, at Kjøbenhavns store Vogn

mand slaug har Underejendomsretten over den saakaldte Vogn

mandsvange, og at Staden Kjøbenhavn ikke er berettiget til at

forhøje den Afgift, Lauget hidtil har erlagt.“

Kjendelsen var paa det juridiske Fakultets Vegne unde r

skrevet:

c h l e g e l

Dr. et Prof. primarius og paraferet

B . S . B

ro r

s o n

loco Notarii.

Som bekjendt beholdt det store Vognmand slaug Retten til

Vognmandsvangen , indtil det ved Loven af 1851 blev fastslaaet,

at Lodderne, efterhaanden som Indehaverne uddøde, skulde tilfalde