plads til 6-700 lemmer. Men også
Helligåndshospitalet (Vartov), der
var beregnet til ”de forlegne fattige”,
var stort med sine ca. 400 senge
pladser, financieret af private legater
fra veldædige borgere. Her foruden
fandtes en række mindre offentlige
og private stiftelser samt et opfo
stringshus, et vaisenhus, en fødsels
stiftelse, et sygehospital, et hospi
tal for de landmilitære og et for de
sømilitære, og selvfølgelig et tugt
hus for forbrydere og betlere. Lige
uden for byens volde lå anstalten
for sindssyge og veneriske patienter
- Set. Hans Hospital - trygt afskær
met fra byen i den gamle, forfaldne
kongelige ladegård.
Hvor mange indvånere Køben
havn havde i 1783 står hen i det
uvisse. Men da byen ifølge folketæl
lingen fra 1787 rummede lidt over
90.000 personer, har dette tal nok
ikke været meget anderledes fire år
tidligere. Ved den næste folketæl
ling i 1801 var befolkningstallet ste
get til lidt over 100.000, i 1834 til
119.292 og i 1830 til 129.695, og
stigningen fortsatte støt og gradvis,
indtil København i midten af 1800-
tallet ganske sprængte sine rammer,
og man ingen anden udvej så end at
bryde de gamle volde ned (1857) og
lade byen - og armoden - brede sig
ud over det gamle fæstningsterræn.
Bogen udgives afKøbenhavns Stads-
vo3 mag
HB
46.3
Historiske meddelelser om
København
2005
0
665
633
1