197 / 603
190
HØJSKOLEN I ALMINDELIGHED.
Anledning til, at de to andre Medlemmer af Bibliotekskomiteen —
Bibliotekarerne ved Det store kgl. Bibliotek og Universitetsbiblio
teket — foreslog dets Forening med Universitetsbiblioteket. Efter
en Del Forhandlinger enedes de Delegerede fra Fideikommissets
Direktion og Konsistorium 1866 om, »at det
C
l a s s e n s k e
Bibliothek
med Undtagelse af sammes landøkonomiske Afdeling, forenes med
Universitetsbibliotheket« paa forskellige nærmere fastsatte Vilkaar.
Forslaget approberedes af Justitsministeriet (og ved kgl. Resolution
af 2. Marts 1867) under Forudsætning af, at den landøkonomiske
Afdeling overtoges af Landbohøjskolen. Dette fandt da endelig
Sted i Sommeren 1869. Den bestod efter den smukke haandskrevne
Katalog af 1795 Værker i 3575 Bind. Meget beklageligt og næppe
i Overensstemmelse med det gamle
C
l a s s e n s k e
Biblioteks Karakter
eller Testators Hensigt tilstod det
C
l a s s e n s k e
Fideikommis kun
Landbohøjskolen et yderst beskedent Bidrag til Anskaffelser, slet
intet til Bibliotekaren, hvorimod Universitetsbiblioteket paa begge
Konti opnaaede ikke ubetydelige Tilskud. I 1871 modtog Landbo
højskolens Bibliotek yderligere fra det
C
l a s s e n s k e
Fideikommis et
Par Tusinde Bind af navnlig naturvidenskabelige Dubletter, som
var fremkommet ved Foreningen med Universitetsbiblioteket.
Af denne tredelte Grundstamme har den nuværende betydelige
O
Bogsamling udviklet sig langsomt og sikkert ved Køb og Gaver.
Den eneste store og betydelige samlede Erhvervelse, den siden
1869 har modtaget, er Hovedmassen af afdøde Professor
S
e g e l c k e s
værdifulde Samling af Landbrugslitteratur, navnlig vedrørende Meje
ribruget. Herom og om Bibliotekets forskellige Velgørere vil blive
talt noget nærmere nedenfor.
I Bibliotekets 50aarige Virksomhed lader sig tydelig skelne
mellem to ret skarpt afgrænsede Perioder, der kendetegnes ved
Ledelsens Overgang fra en enkelt af Højskolens Lærere, der tillige
var Bibliotekar, med en Assistent til Hjælp ved den egentlige Eks
pedition, til en af Undervisningsraadet valgt Komitee, Udnævnelsen
af en virkelig Bibliotekar og Udvidelsen af Udlaanstiden fra 3 Ti
mer om Ugen til 2 (senere 3, nu 5) Timer daglig. (At Lønnings-
forholdene samtidig blev forandrede er en Selvfølge). Disse virke
lig særdeles radikale Forandringer fandt Sted i Aarene 1890—91.
Vi skal nu dvæle lidt nærmere ved den gamle og den ny Tid, som
disse to Perioder vist passende kan benævnes, den første paa om
trent en Menneskealder, den anden halvt saa lang.
Den gam le T id (1858—1890). De 5500 Bind, hvormed Bib
lioteket i 1858 aabnede sin Virksomhed, bestod, som vi har set, af
den gamle Veterinærskoles Bogsamling, der samme Aar forøgedes
ved Køb af en Del matematiske og fysiske Værker efter Professor