220 / 603
AFGIFTER. STIPENDIER. LEGATER.
2 1 3
En Sammenstilling viser Stigningen i Afgifter for de enkelte
Elevklasser:
Gennemsnitlig halvaarlig
Samlet
Undervisningsafgift
Eksamensafgift
1861
1867 1906
1861 1867 1874 1906
Veterinærer . . . . 2 0 -2 4 Kr. 30 Kr. 41 Kr.
14 Kr.
14 Kr.
40 Kr.
50 Kr
Landbrugere . . . 32—40 » 40 » 39 »
14 » 14 » 40 » 40 »
Landinspektører 32—40 » 40 » 29 »
100 » 100 » 120 » 120 »
Havebrugere . . .
— 40 » 37 »
— 14 » 40 » 40 »
Skovbrugere.. . .
— 40 » 29 »
— 20 » 122 » 160 »
Der er lige fra Højskolens Oprettelse blevet lagt megen Vægt
paa at letle dens Studerende Adgangen lil Undervisningen ved at
gøre deres Udgifter til denne saa ringe som muligt og ved at give
delvis eller fuldstændig F r it a g e ls e fo r E rlæ g g e lse af U n d e rv is
n in g s a fg if te r til mindre bemidlede. Tillige blev der givet Høj
skolen Midler i Hænde til at lette ubemidlede og flinke Elever
Omkostningerne ved Opholdet i Hovedstaden derved, at der kunde
tilstaas dem Pengeunderstøttelse. For Veterinærernes Vedkom
mende havde Undervisningen paa den gamle Veterinærskole været
fri, og Kommissionen af 21. Oktober 1854 havde ment, at dette For
hold burde vedblive at bestaa; for de andre Elevklassers Vedkom
mende nærede man fra en Side den Anskuelse, al der burde ydes
Betaling, blandt andet fordi gratis Undervisning i det mindste her
i Landet og hos den Befolkning, hvorfra Højskolen kunde vente
sine Elever, ikke stod i den Anseelse som en Undervisning, for
hvilken der blev krævet Vederlag, og fordi der blandt de Stude
rende ventelig vilde være mange fonnuende, som ikke kunde føle
sig besværede ved en Afgift, der kunde bidrage lil Dækning af
mange ekstraordinære Udgifter; Adgangen for ubemidlede kunde
da lettes derved, at man ikke stillede for strenge Fordringer med
Hensyn til Eftergivelse af Udgifterne. Fra anden Side i Kommis
sionen hævdede man, al Undervisningen burde være gratis ved en
Anstalt, der ikke bød sine Elever Adgang til nogen bestemt Livs
stilling, samt at den fattige Elev let vilde føle sig trykket og tilside
sal ved Siden af den mere velstaaende, som maatte betale sin Un
dervisning; tillige vilde det være meget vanskeligt at faa paalidelige
Oplysninger om de paagældendes Trang. Man blev da fra begge
Sider enig om, at der burde tildeles Højskolen saa mange Friplad
ser, at Vanskeligheden ved at opnaa fri Undervisning derved blev
tjernet, samt at der ved Besættelsen af Fripladserne fortrinsvis
skulde tages Hensyn til Elevernes Flid og Dygtighed; Forelæsnin
gerne skulde være offentlige, men der skulde indføres en Indskriv
nings- og en Eksamensafgift, og der skulde betales for de Øvelser,
ved hvilke der fandt Materialforbrug Sted.