90
TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.
betegnedes, at »de Kandidater, som erholder en af de trende første
Karakterer, kan allerunderdanigst forestilles til at erholde det an
søgte [nemlig Bestalling], naar der i deres praktiske Prøver ikke
findes utilgivelige Fejl, at Kandidater med 4. Karakter kan ogsaa
antages, naar deres praktiske Prøve er god, at Kandidater med 5.
Karakter kan kun antages, naar deres praktiske Prøve er baade
net og god saavel geometrisk som økonomisk betragtet, og at Kan
didater, som skulde erholde den 6. Karakter eller Slet, ikke bliver
tilladt praktisk Prøve«.
Betingelserne for Adgang til Landinspektør-Eksamen og til at
erholde Bestalling som Landinspektør undergik efterhaanden en
Mængde Forandringer. Ved Resolution af 1783 var Adgangen, som
alt nævnt, stillet fri for alle; men ved kgl. Resolution af 26. Fe
bruar 1800 blev det bestemt, at »indtil videre maa ingen af Civil
etaten, uden enten Studenter, der til filosofisk saavelsom Embeds
eksamen har bedste Karakter, eller andre Civile, der tillige har
anden fasl Næringsvej, admitteres til Landmaaler-Eksamen eller
forvente al erholde Bestalling som økonomisk Landmaaler i Dan
mark; hvorimod Adgangen til at blive økonomisk Landmaaler
fremdeles som hidtil staar aaben for Officerer af begge Militær-
etaterne«. Af Hensyn til Matrikelsarbejdets Udførelse og Krigsfor
holdene ophævedes denne Bestemmelse i Aarene mellem 1809 og
1815 (Resolutioner af 19. Februar 1809 og 19. September 1815), hvor
efter den undergik en Forandring ved Resolution af 27. April 181G,
som bestemte, at »enhver, som attraar det, maa siedes lil Land-
maaler-Eksamen, dog saaledes at ingen maa erholde Bestalling
som Landmaaler uden Officerer af begge Militæretaterne, Studenter,
der til Filosofikum og Artium har erholdt bedste Karakter, eller
ogsaa saadanne andre Civile, der til Rentekammerets Tilfredshed i
liere Aar har deltaget i Matrikuleringsarbejdet«. Endelig blev det
ved Resolution af 17. September 1839 bestemt, at Kandidater til
Landmaaler-Eksamen, naar de »ikke e n te n var Studenter fra Kjø
benhavns Universitet og Sorø Akademi e ll e r polytekniske Kandi
dater eller havde bestaaet Officers-Eksamen, skulde have bestaaet
den ved allerhøjeste Resolution af 7. September 1838 anordnede
Forberedelses-Eksamen«.
Som en særlig Bestemmelse skal nævnes Resolution af 26.
April 1834, som bestemte, at Forstkandidater paa derom indgiven
Ansøgning kunde vente at erholde Landmaalerbestalling.
Der er dog ingen Tvivl om, at Landmaaler- og Landinspektør-
Eksamen var organiserede paa en ufuldstændig Maade, og at denne
sidste ingenlunde svarede til Tidens Fordringer, hvilket er i Over




