415 / 470
402
tention eller Besværing kunde blive foyede, fra at giore noget Arbeyde eller
selv i Hobetall udtræder fra Arbejdet og hvad meere deslige indfaldende rebel-
liske U-tilbørligheder være kand, deslige Oprorere skal ikke alleene med Fæng
sel, Raspliuus og Arbeyde i Fæstningen men endog efter Omstendighedernes
Beskaffenhed, og ligesom de befindes vidt at have drevet deres Ondskab og
virkelig foraarsaget Skade og U-lempe, paa Livet straffes; og skal eller maa in
gensteds i Vore Riger og Lande en saadan modtvillig Oprorere eller fra Arbey-
det udtrædende Haandværks-Burs nogen Tilflugt forundes, ey heller maa nogen
dennem udi Værtshuuse eller andensteds fordølge, langt mindre tilstede Ophold
eller Forflegning med Spise og Drik, thi i saa Fald skal ey alleene imod de
oprorende Haandværks-Burser selv, men endog imod dessen Hælere, som de
Oproreres Medhielpere, u-fortøvet og u-forbigiengelig fortfares efter forhen i denne
Post anførte Straf, og skal Øvrigheden paa ethvert Sted paa det yderste lade
sig være angelegen slig U-orden det beste mueligt at forebygge.
27. Den Svend, som af nogen Mester Arbeyd gives, skal hver Maaned le
vere til sin Mester 4 Skilling Danske for at henlegges i en dertil ordinered
Bøsse, og skal bemeldte Penge, som ellers kaldes Tide-Penge, giemmes og for
vares til Fattige i Lauget, som med Sygdom blive hiemsøgte og intet have at
underholde sig med eller stedes til Jorden for, naar de ved Døden afgaae, hvil
ket saaledes rigtig og u-feylbarlig skal holdes, til hvilken Ende enhver Mester
ved Qvartals Betalingen samme for hver af sine Svenne udi berorte Bøsse skal
være pligtig at erlegge under 2 Rigsdaler Straf, paa det intet for den Nødtræn
gende skal mangies, og at ingen Restantz om Aaret af Tide-Penge maa findes.
28. Paa det og Mesterne kand beholde tilbørlig Myndighed over deres
Svenne, saavidt deres Haandværk vedkommer, da skal udi Oldermandens Huus
henge et sort Bræt, hvor de Svennes Navne skal paategnes og anslaaes, som
enten sig modtvilligen imod deres Mestere forholde eller sig af Tienesten begive,
forend de for-accorderede Terminer, som de skal tiene udi, ere forbi, eller og,
om de nogen Gieid gior og ikke betaler, og maa saadanne Svennes Navne ikke
udslettes, forend de de Vedkommende tilbørligen tilfreds stiller.
29. Naar en Svend, som sit Haandværk laugsmæssig haver lært og uden
for samme Haandværk i kort eller lang Tiid haver søgt sit Brød og Udkomme
hos et eller andet Herskab, enten Fornemme eller Ringe, og der begivet sig i
Tieneste, men siden vil begive sig igien til det af ham lærte Haandværk enten
som Svend eller vil blive Mester, da skal det ikke i ringeste Maade være ham
til nogen Hinder, at han haver tient uden for Haandværket, saafremt han ellers
redelig haver lært sit Haandværk, ey været noget skyldig til Lauget, forend
hans Bortreyse, som han jo siden vil betale, og fra det Herskab, han haver