32 / 37
31
dens Areal, og enhver Gaard, ud til hvilken der anbringes
Vinduer fra Værelser eller Kjøkkener, skal idetmindste
indeholde 25 □ Alen ubebygget Areal, og maa ikke i nogen
Retning have en mindre Udstrækning end 3 Alen,« da tør
man, som allerede anført, neppe stille noget yderligere
Krav, og Bestemmelserne i § 25 og 26 om Gadernes Brede
synes ogsaa at maatte være tilstrækkelige, men vel at
mærke kun, naar Befolkningen ikke hører til de fattigste
Klasser, hvor Overfyldningen af Beboerne og husligt
Svineri tilintetgjøre Virkningerne af de offentlige For
anstaltninger.
Det er ogsaa utvivlsomt Hensyn til allerede bestaaende
Forhold, der have bevæget den lovgivende Magt til ikke
at gjøre yderligere Indskrænkninger i Arealets Benyttelse;
i det mindste vil det ellers ikke kunne forklares, hvorfor
den kort Tid efter udkomne Bygningslov for Frederiksberg
af 12te Januar 1858 stiller meget større Indskrænkninger
i dens § 6, der lyder saaledes: »Det til et Vaaningshuus
hørende ubebyggede Areal maa i intet Tilfælde være mindre
end det bebyggede, og enhver Gaard, ud til hvilken der
anbringes Vinduer fra Værelser eller Kjøkkener, og som
til alle Sider er eller ved Tilbygning, være sig af Ejeren
eller Naboerne, kan blive indesluttet af Bygninger, skal
idetmindste indeholde 100 □ Alen ubebygget Areal, og
maa ikke i nogen Retning have, en mindre Udstrækning
end 4 Alen. I Bygninger, som indrettes til Beboelse i
flere end 2 Etager, blive de Arealer, som ifølge foran-
staaende Forskrift skulle være ubebyggede, at forøge med
1!\
for enhver Etage, som Bygningen indeholder mere end
foranført.«
Er denne yderligere Indskrænkning en Nødvendighed
for Frederiksberg, maa den ogsaa være det for Kjøben