19 / 119
19
et storstadsmæssigt Hele, saa at det Østerbro, der i 1854 talte
450 Beboere, i 1890 naaede 3000, nu i 1917 tæller 69000 Be
boere; at en stor P a rt af Idyllen derved ganske naturligt er
gaaet bort, indrømmes selv af en incarneret Østerbroer, men
dog finder vi at der er dejligst paa Østerbro, og den Skov af
Løv som jeg i 1892 saa ind i naar jeg kiggede ud af mit Dag
ligstuevindue, er vel forvandlet til Bjerge af Mursten, men
fra de enkelte Træer, som endnu er bevarede, jubler i denne
Tid hver Morgen Solsorten sin Glæde ud over Vaaren, der skal
komme og Bogfinken og Musvitten kvidrer lystigt under deres
travle Færden paa Jorden medens de søger Føden.
Og søger jeg Idyllen ude i det Fri, hvor findes der da smuk
kere Udsigt end Sortedamssøen, naa r den i Vaaren er kranset
af det nye friske Løv og Kastanien staar i Blomst; jeg tror
Borgerskabet igen ha r fundet at en Tur langs Søen er Umagen
værd, for i de sidste to Somre har der været en ustandselig
Strøm af Aftenpromenerende (skulde det være Krigen, der har
forandret Borgerskabets Sædvaner til nu at søge denne billige
Adspredelse?), naar vi, forhaabentlig snart, faar lidt Siv og et
P a r Buske hist og her ved Bredden, vil det Fugleliv, der nu
rører sig, faa den fornødne Ramme; vi ha r den smukke Fælled-
park, men den har ikke endnu formaaet at trække det store
Publikum til sig; og saa ha r vi sidst, men ikke mindst, det
dejlige Langelinje og Øresundet, der tryller og binder, saa vi
gerne giver, jeg tror det er Victor Rydberg, Ret, naar han synger:
Kring hela jordens rund
finns ej så glad en bolja
som blå Øresund,
hon strommar långt
hon blickar stort
och det år Danmarks kungsvåg
och det år Nordens port.
Den faglige Samlingstanke indenfor Barbererne kom sidst i
Halvfemserne til Udbrud ved Dannelsen af Østerbro-Hellerup
2*