11 / 11
11
Hvert enkelt Asyl har sin Forstander, der paatager sig Tilsynet
og forestaar Administrationen af det enkelte Asyl. Disse Forstandere
udretter et meget stort' Arbejde, og Selskabet er dem megen Tak
skyldig. I 1920 har Selskabet destoværre mistet den fortræffelige
Forstander paa Jagtvejens Asyl, Fotograf
J. Hauersleu
, der med Liv
og Sjæl gik op i Asylgerningen og synes uerstattelig. Til hans Efter
følger er valgt Manufakturhandler
Carl Engelberg.
Omkring hvert Asyl har der dannet sig Dameforeninger, som
jævnlig besøger Asylerne og ved personligt Arbejde samt Bidrag af
Penge, Klæder o. s. v. i høj Grad hjælper til Asylernes Fremme.
Uden deres Hjælp vilde det være umuligt at føre Asylgerningen
igennem. Selskabet er ogsaa Lægerne Tak skyldig, idet disse gratis
har paataget sig Lægetilsynet med Asylerne.
Selskabet bringer ogsaa de flinke Asylbestyrerinder samt deres
Medhjælperinder en Tak for deres Gerning i Selskabets Tjeneste.
Selskabet har destoværre ikke helt kunnet holde Skridt med Løn
stigningen indenfor Stat og Kommune, men desto større Grund er
der til Tak for Trofasthed mod Gerningen. Selskabets ældste Besty
rerinde, Frk.
Asta Johnsen,
har i 1919 ønsket at trække sig tilbage
efter 24 Aars Tjeneste. Selskabet har i Frk.
Johnsen
mistet en af de
værdigste Repræsentanter blandt Asylbestyrerinderne. Frk.
Johnsen
har erholdt Fribolig i Frederik den Vl’s Asyl samt Pension.
Hendes Plads blev besat med Asylbestyrerinde Fru
Asta Offen-
berg
fra Skovshoved Asyl.
Administrationskomiteen ser med Uro paa Fremtiden, men stoler
paa, at det kun er en Krise," der vil blive overvunden, hvis Asylger
ningen ikke kan undværes i det moderne Samfund.