33 / 154
1 0
Kong Christian den Fjerdes Kroning
E fter dette kom Rytterprofossen David Severin med et „Sølvregim ent“ eller et
Regiment Ryttere med Sølvprydelser, efter dem Kongens Enspændere og Adelens
Hovmænd og Heste i samme O rden som deres Herrer.
Ved denne Lejlighed blev Indbyggerne Vidner til den første Procession, et stor-
slaaet O ptog af Krigsmænd og Adelsmænd.
22. August kom Kongens Farbroder, H ertug Hans den Æ ld re fra Sønderborg
med Gemalinde, Børn og andre Slægtninge, og blev mellem Kjøbenhavn og Roes
kilde modtaget af Kongens Brødre og 6 R igsraader med et sto rt Følge og ledsaget
gennem Byen, hvor der blev skudt med det grove Skyts baade paa Voldene og paa
Flaaden, og i Slotsgaarden blev Gæsterne m od taget af Kongen og Rigsraadet.
24. August blev Hertugerne E rnst og Christian af Brunsvig-Luneburg m odtaget
paa samme Maade, hvorimod den unge H ertug Bugislav af Pommern og Pfalsgreve
W ulfgang Wilhelm m aatte nøjes med ringere Æ re.
I de samme Dage indtraf Udsendinge fra Skotland, Sachsen, Mecklenburg, Liibeck,
Hamburg, Danzig, Rostock og Stralsund, med Gaver af Heste og Sølvbægere, hvilke
blev indkvarteret hos Borgerne, hvor der blev sørget for Sengesteder, som dels blev
forfæ rd iget fra nyt dels laant af Købstæderne i Skaane.
Hver Dag b rag te nye Overraskelser og Skuespil for Indbyggerne, og Tusinder af
Skuelystne indfandt sig. Næsten daglig hø rte man Kanonerne dundre paa Voldene
og paa Flaadens Skibe, efterhaanden som d e r arriverede fyrstelige Gæ ster, og de
blev i Almindelighed modtaget uden for Byen mellem Kjøbenhavn og Roeskilde af
Kongens Brødre og nogle af R igsraaderne og derpaa ledsaget gennem Byens Gader
til S lottet under Æ ressalut.
Hele den danske og holstenske Adel gav Møde med F ruer, Døtre og T jener
skab og ligeledes de fremmede Fyrster i deres fineste D ragter, med Heste og Folk.
26.
August ventedes Markgreverne af B randenburg med Hustruer og Døtre, hvilke
var kommet over Falster. Deres Modtagelse skulde være sæ rlig æ refuld og prægtig,
og Kongen vilde selv ride dem i Møde.
Ved Daggry gik Trommerne i alle Gader, for at samle Borgerne og Soldaterne.
Borgervæbningen saavel som Landsknægtene stillede paa A llarmpladserne uden fo r
Fændrikernes Boliger, hvor Fanerne var udhængt som Tegn, at enhver kunde finde
sin P lads paa Voldene og i de Gader, gennem hvilke de Fremmede skulde passere.
Alt var saaledes rede til at modtage de fornemme Gæster.
Kl. 9 red Kongen ud tilligemed sine Brødre og de tidligere ankomne fyrstelige
Gæ ster, ledsaget af R igsraadet, R idderskabet, Adelen med dens Svende, de fremmede
Herremænd og med det hele Rytteri, en glimrende Kavalkade, hvis Mage „neppelig