Haandværkerbanken havde anvendt den gamle romerske
Historieskrivers Sentens
Concordia parvæ res crescunt:
Ved
Enighed vokser de smaa Ting. Denne Indskrift, som en
ældgammel københavnsk Institution, »Hellig Trefoldig-
heds Laug i det danske Compagni«, for 400 Aar siden
satte over sit Gildehus i Kompagnistræde, kan med fuld
Ret fæstes paa Haandværkerbankens Hus. Dybest og" stær
kest viste Enigheden sig, da den københavnske Haand-
værkerstand under en Krise i Midten af Halvfemserne
sluttede Ring om Ranken og gjorde det vitterligt for en
hver, al den var »Haandværkernes egen Rank«, som
man, alle Genvordigheder til Trods, samledes om i fuld
Tillid.
Fra smaa Kaar er Haandværkerbanken vokset frem til
lysere Dage. Dybt i den arbejdende Middelstand har den
slaaet Rod. Jævnt og sandt blev det sagt ved Kreditforenin
gens 25 Aars-Dag: »Mangfoldige ere de Vidnesbyrd, som
den lidet bemidlede og i den store Verden lidet kendte
Haandværker, der indmeldte sig i Foreningen, har afgivet
om den Støtte og Hjælp, den har ydet ham, enten til Be-
gyndelse eller Fortsættelse af hans Bedrift, og ikke faa ere
derved bievne fremmede saa meget, at de nu betragter
Laan til deres Forretnings Drift som et overvundet Stand
punkt«. Men Haandværkerbanken er naaet videre endnu,
langt videre, end dens Stiftere drøm te om, selv naar de
spændte Forventningerne højest. Den Bestemmelse, der
efterhaanden føltes hæmmende for Bankens Udvikling —
at
klin
Haandværkere og Industridrivende kunde blive
Medlemmer — er fjærnet ved de Lovforandringer, som
foretoges i Efteraaret 1916. I bredere Almindelighed træ
der Banken derved i Forhold til den store, selvstændigt
næringsdrivende københavnske Mellemstand, samtidig
med at den bevarer den nøje Forbindelse med Haandvær-