13 / 158
Hun hav/de gennem længere tid ventet, at en
håndværker skulle komme og slibe det gamle
skæve og nedslidte stuegulv af. Flere gange
havde han i telefonen sagt, at han kom, og
lisså mange gange havde hun ventet forgæves.
Så en dag hun kommer hjem ved frokosttid, for
atter en gang at vente på slibemanden, møder
hun i opgangen en håndværker med tommestok
og det hele, der spør - Nå, hvor bor du så min
lille pige?. - Han er mig lidt frimodig, den
slibemand - tænker hun "oppe på k v i s t e n " ! -
senere fortalte hun:."Han kommer så med op
og sætter sig ned og tar en smøg, - byder mig
en, vi sidder så der overfor hinanden og ry
ger. - 3a, ja, tænker jeg, selv slibemænd kan
vel trænge til en pause og en smøg en gang i-
mellem, l/i sludrer så lidt om vejr og vind, —
så ser han på mig - og så siger han: "Hvad
med en 50er?" - ^en er mægtig, siger jeg! -
l/i havde i telefonen aftalt 56 kr., men nu
kunne han vel nok selv se, at gulvet ikke
var så stort. Jeg spekulerede på om han ikke
snart skulle ned i vognen efter sine redska
ber (nu må jeg lige indskyde, at da alt var
ryddet op inde i stuen, sad vi inde i kammeret
jeg på sengen og han på en stol i hjørnet)
Skal du ikke se at‘ komme igang, sagde jeg så.
Endelig rejser han sig så. (Yien istedet for
at gå ned, går han hen aog sætter sig ved si
den af mig, og vuu— up, begynder han at kram
me mig. — Jeg biir hundeangst, det h e l e .snø
rer sig sammen — kan hverken skrige eller la
de være! - Da jeg så har bakset med ham det me
ste af en halv time, får jeg endelig råbt til
ham "hvis De ikke ser at få skrubbet af nu,
skal jeg nok få meldt det til Deres firma» -
fil
it firma, snøfter han foragteligt, jeg har
squ frokostpause nu, og lov til at gøre hvad
helvede, der passer mig.
Føræt da går den pinagtige fejltagelse op for
hende, og hun får "slibemanden" bakset ud på
trappen, døren slået i slå, hvorefter hun syn
ker rystet sammen på en stol, og kan hverken
le eller græde.
10