66 / 158
FÆLLES1Y10DE DEN 8.N01/. 1968
I* Analyse af vor situation.
Kommunens tilbud, om at vi kan få n r . 32 i
stedet for 33 og 35 skal ikke ses som en ko m
promisløsning, idet de helt har ignoreret vo
re vægtigste og meget sagligt motiverede krav,
nemlig: i) at vi ikke ville fraflytte, før vi
havde synlige beviser fra bolig tilsynsrådet for
at nedstyrtni ng sfa re n er sandsynlig. 2) At vi
ikke ville flytte førend nybyggeri kunne påbe
gyndes senest 3 mdr. efter vor fraflytning.
Det må være klart for alle, at problemet vedr,
33 og 35 er blevet genstand for en privat
prestige-politisk studehandel, l/i skal derfor
ikke acceptere kommunens "kompromis", men stå
fast på vore rimelige krav og stadig efterlyse
en rimelighed i kommunens dispositioner.
Jens mener at vi ikke alene står stærkt, men
har vundet vor sag.
2. Målsætning*
Den ov er di mensionerede presse Sofieg'ården har
været genstand for, skal ikke blot ses som et
udtryk for romantisk medlidenhed med de 7 me n
nesker - snarere som et principielt angreb på
det system, som de er ofre for,
l/or målsætning skulle/kunne da være, med Sofie
gården som udgangspunkt, at give vore akti o
ner fremover et mere socialt og udadvendt pe r
spektiv, dvs.
f.ex.påpege kommunens helt uri
melige saneringsfremgangsmåde, dels ved at hu
se og grunde står tomme i årevis, samtidig med
at der vitterlig eksisterer et boligproblem,
dels ved at vort lille problem herude går for
ud for betydeligt større problemer på Nørr e—
og l/esterbro. Et helt konkret forslag til vor
målsætning kunne være, at vi lovligt får etab
leret en ordning som den, vi kender i Sverige,
hvor unge under uddannelse kan flytte ind i
allerede kondemnerede lejligheder mod istand
sættelse for egen risiko, for så af en uvildig
komite at blive boligberettigede et år ad ga n
gen, forstået sådan, at man, hvis det findes
forsvarligt, får sit lejemål fornyet hvert år.