92 / 158
Andre vil tale om boligaktionen, så jeg vil
kigge lidt på Republikken*. Som jeg tidligere
har haft erfaring for, foregår der i små sam
fund uden love et
vist
spild af personlig ejen
dom* F.eks. stearinlys, tændstikker, knive og
gafler og sågar kopper og tallerkener. Det er
uheldigt, men det bliver nødvendigt at accep
tere det. For tingene er ikke stjålet, de er
bare i brug et andet sted., Da der er så man
ge omvandrere, må man passe på større ting
aom båndoptagere, annanasdåser etc» Fyren der
mistede 250 kr er et godt eksempel.. Fed fris-
telse medførte tyveri for svage s j æ l e . Det
kan også have været en udefra.. Det må vi huske
på» Det var det personlige ejendomsspild.
Personlig i n d s a t s :.
Kigger man sig om, kan man sige, at det funge
rer. IKleai hvordan fungerer det så? Det kan be
svares med, at det fungerer for langsomt. Det
frie samfund vi har nerinde, kræver hver oag
slevstændig personlig indsats. Hvor vi ser
fejl, må vi venligt kritisere, gennem kritik
bliver vi stærke. Gg ligeledes skal vi selv
opfordre til kritik fra andre.. Det giver skub i
udviklingen. Y/i skal protestere mod hvad vi
ser er forkert eller sløvt, og klappe når vi
aer noget godt.
Fæ l i e s m ø d e t :
I en uge har grupperne (madgruppen, den prak
tiske gris, intern og ekstern) været direkte
underordnet fællesmødet, den besluttende for
samling. Denne struktur er den bedste hindring
for kontrarevolutioner, da mellemgrupper eller
grupperåd fostrer herskere. Der vil ikke komme
herskere så længe alle er på vagt. På vagt mod
spind og intriger og gåen bag ryggen» Dette er
nemlig begyndelsen til kontrarevolution (kontra
= imod), og den ønsker vi vel ikke, for så har
vi overgivet os»
\Ji
har været et frit samfund i en uge* En uge
uden bussemænd og betonlove om fødderne, og det
bliver selfølgelig bedre og bedre dag for dag
især hvis _du giver den en skalle..