121 / 161
12. Antiksamlingens Betydning for Nationalmuseet.
119
Verden — naturligvis fordi man trods de 4000 Aar
ikke har kunnet opfinde noget mere tiltalende.
Dette er nu kun een af de mindste Perler i den
Skat, der er overleveret os fra den klassiske Oldtid.
De store er der ikke ret Plads til at indfatte i denne
lille Bog.
Kun en lille, lun Passiar tifOplysning om Sagen,
f. Eksempel ved Middagstid en Dag i S e p t em b e r
M a an ed , naar P lo v e n stilles i Ro ved M arken s
Kant. Vi gaar saa hjem med H esten e . Børnene
kommer løbende med L æ s e b ø g e r n e under Armen;
vi er ikke langt fra den gamle S k o le , deroppe ved
K irk en . Snart indhenter vi K ø ern e , der skal hjem
for at malkes. Naar B id s le r n e er taget af, gaar vi
hen til det rare Hus. Nyt er det jo ikke; men Mur
s t e n e n e , K a lk en i Fugerne og T a g s t e n e n e ser
endnu helt godt ud. Døren trænger derimod til Ma
ling, især i F y ld in g e r n e og paa Karmens P r o f ile r ,
og L a a s e n , N ø g le og H æ n g sle r skulde gerne for
nyes. Vi gaar ind og tager Plads, den ene paa en
S t o l, den anden paa S o fa en . Et G las 01 gør godt.
Saa tager vi P e n , B læk og P a p ir og skriver:
Alt, hvad der her staar med fremhævet Skrift, blev
oprindelig til i den klassiske Verden og gik i Arv til
os. Lige saa meget som Landmanden arvede Haand-
værkeren, Kunstneren og Videnskabsmanden.
De
Tidsrum, da Grundlaget blev dannet for vor Tids
Kultur, lærer vi at kende i Antiksamlingen.