144 / 233
- 10 -
Til Udgivelsen har det Rejersenske Fond ydet mig en værdifuld
Hjælp, for hvilken jeg herved bringer min bedste Tak.
Med kollegial Hilsen
Vilh. Hansen.«
Ved Udsendelse af denne Bog og Hilsen vinder Vilh. Hansen mange
Venner blandt sine Fagfæller ikke blot indenfor Malerlaugets Kreds, men
over hele Landet.
Det er ikke saa meget »Oldermanden«, men i langt højere Grad »Male?
ren« Vilh. Hansen, der fremsender denne Appel til sine Kolleger om
»at
hæve Fagets og Standens Anseelse«,
om at de
medKærlighed bør vaage
over deres egen og Ungdommens Opdragelse og Uddannelse.
Men hvad der først og fremmest ligger ham paa Sinde er dette:
»at skabe
Tillid til vort Fag
samt
forædle ogforbedre vort Arbejde«.
Bedre Hilsen kan et Fags Overhoved ikke sende sine Standsfæller. Man
mærker gennem Ordene, at de kommer fra en Mand, der er opdraget som
Maler i en Tid, hvor den faglige Dygtighed stod højt, og hvor Haandvær?
kerstandens højeste Stræben var at give Arbejdet en smuk og stilfuld Form
og solid Udførelse.
Under sin forholdsvis korte, men brydsomme 01dermands?Virksomhed
bevarede og fastholdt han dette ideelle Livssyn. Fagets og Standens Ære og
Anseelse stod for ham i første Række, og han søgte at overholde denne
Regel overfor alle de Sager, der naaede indenfor Laugets Omraade, eller hvor
han optraadte som dets Repræsentant.
Dette kommer særlig frem paa de Møder, hvor Laugets Delegerede i
»Fællesforeningen af Danmarks Malermestre«
samles ved de aarlige General?
forsamlinger i forskellige Provinsbyer i Jylland og Østifterne.
Her møder Vilh. Hansen megen Tillid og Forstaaelse, grundet paa hans
store Retfærdighedssans og Klarsyn i Forholdet mellem Mestre og Svende.
Der fremkommer paa hans Initiativ mange vel gennemtænkte Forslag om
Samarbejde mellem Centralforeningerne og Københavns Malerlaug.
Vilh. Hansen deltog ogsaa i Udarbejdelsen af Regler for
Voldgifts=og
Æresretten iFællesforeningen afDanmarksMalermestre,
hvis første Formand
han var. I 1903 overgik denne mere ærefulde end byrdefulde Stilling til