185 / 233
D
EN 18. SEPTEMBER 1910
afgaar Laugets tidligere Oldermand
VilhelmHan=
sen
ved Døden. En af Laugets bedste Mænd, som til det sidste be*
varede Interessen for og Kærligheden til Fag og Laug! En Dygtighed paa
mange Omraader, mild og elskværdig som Kollega. Laugsbrødre samles i
stort Antal om hans Baare, og Laugets Blad bringer nedenstaaende stem*
ningsfulde Digt, skrevet af C.
V. Holsøe:
O TILLE, stille! - ej din K lage
Bruse vildt som H a vets Skum.
D er er tyst, naar L øvet falder
I N aturen s Kirkerum .
Læg paa Sorgens Streng Sordinen
A t den faa r en dæm pet K lan g:
D et er en a f vore egne,
Som vi følge sidste Gang.
P lukker B lom ster, — fletter K ranse
Væd dem m ed din Taares Dug,
A lle E fteraarets Farver
Strø vi ud m ed stille Suk.
Vi vor florbehængte Fane
Sænker i Æ rbødighed:
D et er en a f vore egne,
Som har fu n det H vilen s Fred.
Ja, han var ju st en a f vore,
En, hvis N avn har lødig K lang,
—
D erfor til en Tak at bringe
Føle alle H jerter Trang.
L ad os flokkes om hans Baare,
H øje, Lave, Gamm el, Ung,
—
M edens L øvet g y ld en t falder
I N aturen s Kirkerum .