89 / 142
8 6
stamente, ifølge hvilket hun skulde hensidde i uskiftet Bo efter
hans Død, giftede hun sig imidlertid igen, skulde hun betale hans
Arvinger 20 Rdlr. å 96 ß. Hun ansøgte om den ønskede Konfir
mation, da hendes »kiære Mand formeedelst een hidsig Siugdom
paa Kræfterne nu er betagen«, idet hun skriver, at han »af et
kiærligt Hierte ha r vildet forundt mig vores liden fællitz For
mue«.1) Ægtefællerne erholdt senere — 21. Nov. 1738 — Konfir
mation paa en Forskrivelse af 20. Okt. s. A. Denne gik ud paa,
at den længstlevende skulde nyde og beholde Fællesboet; hvis den
længstlevende giftede sig igen, skulde denne til den bortdødes Ar
vinger betale 100 Rdlr., hvormed disse skulde være fuldkommen
tilfredse, »efterdi vi self foruden nogen af voris Arfvingers Hielp
og Bistand med Gud og Æren hafver forhverfvet, hvis [o: hvad]
vi af Gud er vorden med forlenet«. Giftede den længstlevende
sig ikke igen, skulde Boet efter dennes Død deles mellem begge
Parters Arvinger; ifølge det ældre Testamente skulde kun hendes
være berettigede til Fælledsboets Midler, i det Tilfælde at hun for
blev i enlig Stand efter Mandens Død.2)
Han valgtes
2
. Jan. 1751 til Taxerborger i Svendborg.3) Han
del og Skibsfart skulde ikke vedblivende være Peder Graaes ene
ste Virksomhed. Hans andet Giftermaal i Aaret 1739 med Doro
thea Andersdatter ha r vistnok givet Stødet til, at han forpagtede
Hovedgaarden Løjtved i Sunds Herred, Svendborg Amt, hendes
første Mand havde nemlig været Forpagter her indtil sin Død det
foregaaende Aar.
Sammen med Søren Jørgensen paa Hvidkilde købte han 1756
for 5710 Rdlr. Hovedgaarden Vormark med 36 Tdr. Hartkorn i
Gudme Herred, Svendborg Amt, af Sognepræst til Brenderup og
Ore Anders Hvid, der havde bortsolgt Bøndergodset. De to Ejere
ha r dog sikkert kun kort Tid besiddet Gaarden.
Peder Graae forpagtede 18. Nov. 1760 af Konferensraad Lehn
det til Hvidkilde og Nielstrup hørende Hollænderi, bestaaende af
315 Køer og 14 Tyre. F ra Maj 1763 ophævedes Kontrakten paa
Grund af Kvægsygen, han vedblev dog at bo paa Hvidkilde for
at have Tilsyn med Hollænderiet, uden at der skulde determine
res nogen fast Afgift, indtil Hollænderiet blev sat i sin »forrige«
Stand. Her døde han 10. Sept. 1763, 13. Sept. blev han stedt til
Hvile i sin murede Begravelse i Nicolai Kirkes Kor i Svend
borg (Kb.).
Dagen efter Begravelsen indfandt Skifteretten sig i hans Gaard
i Gjerritsgade. Ved Siden af sin Virksomhed som »Hollænder«
havde den salig Mand været Borger og Købmand i Svendborg
»til denne hans Dødstime«, »svaret alle Byens Onera uden at have
*) F ynske R egistre 1729, Nr. 110 (Indlæg). — 2) Do. 1738, Nr. 124 (Indlæg). —
*) Raadstueprotokol 1743—1800, fol. 20.