II. 24. MARTS 1 9 0 9 -1 9 . APRIL 1916
101
deltog jo ikke i'Festerne, men kom alligevel gennem Tilskudet til at betale
deres Part af Gildet uden at faa hverken vaadt eller tørt derfor. Han skulde
rette en Henstilling til Bestyrelsen om at bringe Tilskudet til Fester betyde
ligt ned.« Det manglede saaledes ikke paa Opfordring til Bestyrelsen om at
holde igen. Man søgte at bevare den gamle Tradition at holde en aarlig
Stilfelsesfest et Sted ude ad Kysten eller i Omegnen. I 1910 var man i Hare
skoven, hvor Værkmester
S c h i e r f f
med Frue var Æresgæster, idet man fra
den nye Ledelses Side ønskede at takke Schierff for hans store energiske
Arbejde gennem Aarene for Foreningens selskabelige Arrangementer. Den
obligate Punschebolle manglede heller ikke ved denne Lejlighed. Festen var
kun maadeligt besøgt. I 1911 gaar Turen til Bellevue Strandhotel, kun med
70 Deltagere. 1912 er man i Taarbæk. Der var lovet Lammesteg, men Lam
mene havde strejket og var blevet til Fiskefilet. »Fiskefilet er nu engang ikke
Lammesteg« bemærkede filosofisk en gammel, trofast Stiftelsesfestdeltager.
Det var Foreningens 14 Aars Fødselsdag, og den blev i Taler og Sang fejret
som en Slags Konfirmationsfest. Assistent
H e r m a n J e n s e n ,
Vestre Gasværk
(nu Revisor i den adm. Revision), var dengang Foreningens talentfulde Hus
digter og havde skrevet en meget morsom Revue-Sang, hvoraf et enkelt Vers:
H ar D e hørt, Hr. Kaarøe sidste U ge
var i Cirkus m ed en Ven?
Har D e hørt, at det b li’r sagt, at Vennen
ikke var Hr. Hjalmar A ndersen?
Har D e hørt, at der skal væ re Byer,
hvor man selv maa om , hvor man vil bo?
H ar D e hørt, at nu kan en K asserer
li’saa stille gaa og blive to?
Den sidste Sætning hentydede til, at der var blevet givet Foreningens
Kasserer en Medhjælper. Næstformanden, Ekspeditionssekretær
R i c h a r d
K ra n se
var ved denne som ved lignende Sammenkomster en charmerende
Ordstyrer, som ikke alene kunde holde sprudlende Festtaler, men tillige
kunde synge en munter Sang for Selskabet. Det var ikke alene i det faglige,
han havde sin Styrke. Deltagernes Antal var omkring 150.
Det blev indtil Dato Kommunalforeningens sidste Stiftelsesfest. Næste
Aar, 1913, blæser Bestyrelsen en annonceret Fest paa Bellevue af. Dens Ræ
sonnement var, at den ikke fandt det forsvarligt at anvende 5—600 Kr. til
en Sammenkomst, hvor kun et Hundrede af Foreningens ca. 850 Medlem
mer kom tilstede. Man vilde ikke sætte Prisen pr. Deltager højere end de
sædvanlige 2 Kr., da man derved paa Forhaand udelukkede de mindre vel
stillede Medlemmer. »Bestyrelsen har derfor ment at være i Overensstem
melse med Flertallet af Foreningens Medlemmer, naar den ræsonnerede som
saa, at hellere maa man spare de Penge og gøre Understøttelsesfonden, der
kan komme alle tilgode, saa stærk som mulig, at Bestyrelsen kan være noget
mere rundhaandet overfor de Medlemmer og Enker efter Medlemmer, der
sidder i Trang, end den i Øjeblikket ser sig i Stand til.« — (»Es ist eine alte
Geschichte, doch bleibt sie immer neu;« — det er ganske de samme Betragt
ninger, som nu, 10 Aar senere, har afblæst en Jubilæumsfest i større Stil).




