116
KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING
skabet, som f. Eks. Forslagene om Rejsestipendier, Boghold, Kontingent
nedsættelse og Tilskud til Sygekassen.
Det blev aldrig nødvendigt at gøre Brug af den Ventil, som § 12’s sidste
Satning indeholdt for Udløsningen af en eventuel Uenighed mellem Besty
relsen og Repræsentantskabet. Forholdet mellem disse tvende Styrelsesled
blev altid fredsælt. Repræsentantskabets Opgave var raadgivende, det skulde
»bistaa« Bestyrelsen. Dets væsentligste Betydning var da ogsaa den, at det
ved sin Sammensætning, alle Lønklasser (undtagen første) repræsenteret,
kunde give Bestyrelsens Beslutninger et bredere Relief, dets Virksomhed
blev sanktionerende.
I det foregaaende Kapitel er Rækken af de vigtigste Sager, som Kom
munalforeningen arbejdede med i disse syv Aar, opnoteret. Æren for Ar
bejdet tilkommer dog ikke Kommunalforeningen alene, den maa deles med
Gruppeforeningerne. Saadanne Sager som Boligtvangen, Forhandlingsret
ten, Kirsten Hansen-Sagen var rene Kommunalforeningsprodukter, hvor
imod Skriversagen, Feriesagen og alle de mange personelle og lokale Sager
først havde faaet deres grundige Behandling i Gruppeorganisationerne, og
af disse var det naturligt Assistentforeningen, som var Arnestedet for de
fleste, inden de kom til Kommunalforeningen og herfra blev fremsendt til
de respektive Myndigheder. Adskillige Sager naaede aldrig udenfor Gruppe
organisationerne, det gjaldt saadanne, som disse selv ordnede med de en
kelte Institutioners Administration.
I September 1909 havde Assistent
J. E . H . B j e r r e
skrevet sin bekendte
Artikel »Organisation« i »Absalon«. Efter en kort Omtale af de Begiven
heder, som havde ført til Rekonstruktionen i samme Aar, opfordrer han de
Grupper, som endnu ikke har dannet Klasseforeninger, til at gøre dette, »for
derigennem blandt andet at sikre sig, at de faar de rette Repræsentanter
valgt ind i Hovedforeningens Bestyrelse og Repræsentantskab, og ikke, som
det ellers let vil kunne ske, en eller anden tilfældig tilstedeværende.« Om
Grænsen mellem Hovedforeningens og Klasseforeningernes Arbejde siger
han, at den synes ham klarest trukket, »naar Klasseforeningerne vedtog, at
alle Henvendelser til Kommunalbestyrelsen fremtidig sker gennem Hoved
foreningen (eventuelt selvfølgelig paa Klasseforeningens Initiativ), hvori
mod alle Henvendelser til Chefer sker gennem Klasseforeningen. Denne
Ensartethed i Fremgangsmaade vil sikkert fremme en god Forstaaelse mel-
lem rjenestemændenes Organisationer og Kommunalbestyrelsen; man vil
bl. a. undgaa, at flere Foreningers Repræsentanter samtidig ulejliger om
Sager af ensartet eller beslægtet Natur.«
1
' or at give Læserne et fyldigt Begreb om Nødvendigheden af en Ord
ning af Organisationsvæsenet under fastere Rammer opremser Bjerre samt
lige under Kommunen bestaaende Organisationer. Indenfor de vedtægts
mæssigt lønnede Tjenestemænds Rækker bestaar alene følgende Foreninger;
Medlemstallet regnet pr.
1
. April 1909:




