128
KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING
Det lykkedes trods alt at vinde ogsaa Embedsmandsforeningen for Tanken
om en almindelig Sammenslutning af de bestaaende Organisationer. Der blev ned
sat et Fællesudvalg med Kommunalforeningens daværende Formand, R. Krause,
som Formand, og det vil erindres, hvorledes det lykkedes denne udmærkede Or
ganisator ved en af alle anerkendt Forhandlingsdygtighed at føre Udvalgets Arbejde
til et heldigt Resultat. Det maa bemærkes, at den vedtagne Ordning, der frem-
traadte som et Kompromis, tilvejebragt ved en paaskønnelsesværdig Forhandlings
villighed hos de i Udvalgsarbejdet deltagende Repræsentanter for de interesserede
Organisationer, ikke tilfredsstillede nogen helt, men dog af alle ansaas for at være
et Skridt i den rigtige Retning. Dette fik et tydeligt Udtryk paa de Generalforsam
linger, hvor Udvalgets Forslag diskuteredes og tilsidst vedtoges. Den væsentligste
Indvending, der fremkom, rettedes mod den Bestemmelse i Forslaget, som reducerede
Fællesgeneralforsamlingens Myndighed til kun at omfatte Foreningens økonomiske
Foranstaltninger, medens det faglige Tyngdepunkt kom til at ligge udelukkende i
Særforeningernes Generalforsamlinger. Ikke uden Føje blev det ogsaa gjort gæl
dende, at nogle af de tilsluttede Organisationer var for smaa til at optages som
Særforeninger under Hovedorganisationen.
Den i Foraaret 1916 vedtagne Reorganisation betegner Begyndelsen af det 3die
Afsnit i Kommunalforeningens Tilværelse. Trods de paapegede Mangler betød den
utvivlsomt et betydeligt Fremskridt, idet den førte Foreningen ind paa et roligt
Spor og skabte Betingelserne for en af indre Stridigheder uforstyrret Fordybelse i
Arbejdet for Foreningens Formaal.
I den følgende Tid, der prægedes af den ved Verdenskrigen fremkaldte Nøds
tilstand, maatte Kommunalforeningen se sin væsentligste Opgave i at søge hidført
en rimelig Forbedring af Medlemmernes Lønforhold. Den længselsfuldt ventede
Lønreform var udskudt paa ubestemt Tid, og Bestræbelserne maatte derfor gaa ud
paa at faa de tilstaaede Dyrtidstillæg forhøjet. I Forbindelse med de øvrige køben
havnske Tjenestemands-Organisationer førtes der i dette Øjemed hyppige Forhand
linger med Magistraten. Resultaterne var — som bekendt — smaa, indtil det endelig
i Sommeren 1918 lykkedes at opnaa et midlertidigt Løntillæg efter rationelle Principper.
Jeg kan ikke slutte disse Linier uden at udtale min varmeste Anerkendelse af
det store og fortjenstfulde Arbejde, som Kommunalforeningen har udført i de for
løbne 25 Aar. Jeg føjer hertil mine bedste Ønsker for Foreningens fremtidige Virksomhed.
O.
Paulson.




