152 / 205
III. 19. APRIL 1 9 1 6 -2 9 . JUN I 1923
147
Eksempler paa, at en Organisationsmand har lidt nogen Skade fra dette
Hold. Nej, det er fra en anden Kant, fra den, man mindst skulde vente det,
at de mindre behagelige Sider ved Organisationsvirksomhed føles. Det er
næppe noget særegent for Københavns Kommunalforening — den deler sik
kert heri Kaar med beslægtede Sammenslutninger — at der undertiden gaar
en forunderlig Surhed i Medlemmerne, som giver sig Udslag i Skumlen over
og — stundom ret ondartet — Mistænkeliggørelse af de Mænd, de selv har
valgt til deres Ledere. Ledere kan fejle, kloge Ledere erkender deres Fejl og
gør dem gode igen eller tager Konsekvensen — at gaa. Men at blive paa
duttet Hensigter, man ikke har, Fejlgreb, man ikke har begaaet o. s. v., kan
i Længden tage Humøret fra Folk, som ellers har haft et Forraad heraf at
i gaa paa« med. Det er ikke meget Hjemmeliv, en Organisationsmand kan
have, Hustruerne kan tale med herom. En Organisationsmand, som nærer
den virkelige dybe Interesse for dette Arbejde, gaar helt og fuldt op heri,
hans Tanker og hans Fritimer tilhører Organisationen. Det er ikke helt faa
Ofre, som ganske uegennyttigt, ikke engang i Forventningen om Tak, i T i
dernes Løb af vore Tillidsmænd i Kommunalforeningen og dens Afdelinger
er lagt paa Organisationens eller bredere sagt Kollegernes Alter. Det maa være
en kommende Tids Opgave at rette noget paa den Tone, som fra Tid til
anden gaar igennem vore Drøftelser. Der maa kunne skabes en smukkere
og lysere Forstaaelse af Forholdet mellem de valgte Tillidsmænd og Med
lemmerne end nu, hvor det undertiden synes som om, at Tillidsmændene
kun sættes paa Posterne, for at man indefra kan falde over dem. Lad det
ogsaa være et Ønske her ved denne Milepæl, de 25 Aar, at Fremtiden vil
forme dette Forhold saaledes, at den Kritik, der, naar den er sund og under
bygget, altid har sin Mission, — som
H a n s A h l m a n n
foran i sit Digt siger —
bliver »en Ivaarde, der gaar med Finhed og Kraft gennem Øglen,« og at
Fremtiden vil kunne lære os ogsaa ved Siden af Kritiken at drysse nogen
Paaskønnelse for det Arbejde, vore Tillidsmænd udfører.
Dette var et lille Intermezzo, som dog har nogen Allusion til vor For
enings Historie.
— Den 27. Oktbr. 1921 nedsattes af Kommunalbestyrelsen en saakaldt
v S p a r e k o m m i s s i o n
«. I denne fik Københavns Kommunalforening og Kom
munalt Arbejderforbund Anmodning fra Magistraten om at lade sig repræ
sentere. Disse to Hovedorganisationer valgte da deres Formænd,
L a u r i t z
K a a rø e
og
T h . T h o m s e n ,
til at indtræde som Medlemmer af Kommissionen.
Medens dette skrives, fremkommer et Forlydende om, at Kommissionen, der
i Øjeblikket arbejder under Højtryk, forventer at kunne afgive sin Betænk-
inden Udgangen af Juni 1923. Det er at haabe, at den ikke — som den fra
samme Tidspunkt indtrædende Lønnedskæring — vil blive en altfor ube
hagelig Jubilæumspresent til Kommunalforeningens Medlemmer.
— Kommunalforeningen har i denne sidste syvaarige Periode søgt at
fæstne sin Form indadtil og udadtil.