S_KøbenhavnsKommunalforening

ABSALON

165

Som det iremgaar af foranstaaende Artikel, har »Absalon«s fjerde Redaktør,.

Fuldmægtig

II.

Chr. Rid ter,

anmodet Kommunalforeningens Hovedbestyrelse om

sin Afsked som Redaktør, og Hovedbestyrelsen har indrømmet ham det ansøgte i

Naade og uc’.en Pension. 1 Stedet for Pensionen er der fra alle Sider udtalt Haabet

om, at han ogsaa frem tidig stiller sine Kræfter, sine foreningsmæssige Erfaringer

og sin sjældne Arbejdskraft og Arbejdslyst til saavel Foreningens som Bladets Dis

position. At Hr. Ridter har fulgt Opfordringen er sikkert ikke egnet til at forbavse

nogen af dette Blads Læsere.

Nogen Nekrolog er der saaledes ingen Anledning til, men des mere til at bringe

Fuldmægtig Ridter en Tak for det Arbejde, han har ydet i de seks Aar, hvori han

har været Bladets Redaktor. Nærmere at definere, hvori hans Redaktørevner bestod,

er unødvendigt. Det er alm indelig bekendt, at hvad der stod i Bladet for den aller

største Del var skrevet af ham personlig, og naar dette tages i Betragtning, og naar

henses til Arten af det Stof, han havde at

arbejde med, maa alle vistnok være enige

om, at »Absalon« har været et godt og efter

Omstændighederne livfuldt skrevet Organ.

Han kunde i den skriftlige Polemik være

skarp, men uden personlig Bitterhed. Det

gjaldt for ham Sagen, at overbevise Modstanderen, aldrig at ramme eller saare

denne personlig.

Han gik i sin Tid ind til Redaktør-

stillingen med store Planer og fuld af Idéer

om, hvad han agtede at bringe ud af »Ab

salon«. Spørger man ham selv, om, han

naaede at realisere sine Planer, vil Svaret

sikkert lyde benægtende. Paa et Punkt

svigtede det i alt Fald helt. Den Appel, han

i sin Tiltrædelsesartikel i Absalons Nummer for 1. April 1914 rettede til Medlem

merne om at benytte »Absalon«s Spalter,

naar de ønskede Luft for deres Anskuelser,,

blev praktisk talt ubesvaret. Men vi andre

maa have Lov til at mene, at paa et andet

Punkt — endda det afgørende •— lykkedes

det ham at naa det Maal, han satte sig.

Han fik i endnu højere Grad end sin For

gænger gjort Bladet til et skattet Organ for

de vedtægtsmæssige Tjenestemænds faglige

Interesser.

Han betragtede det som sin Pligt at

bevare den mest intime Føling med Forret

ningsudvalget og dets Arbejde, overværede

ikke blot " altid Møderne — hvad der I

men deltog oftest med Iver i Debatten. Han veg

heller ikke her tilbage for selv en skarp Duel og opnaaede dog vist aldrig at faa

en personlig Uven. Hans elskværdige Smil og det lune, forsonende Blink i Øjen

krogen forlod ham aldrig, selv naar D iskussionen gik hedest. Man følte, at man

stod overfor en Mand, der beherskede sit Stof, og hvis Flensigt altid var at indtage

det Standpunkt, der efter hans Skøn stemmede bedst med Foreningens Tarv. Og

han var for nye Medlemmer et Leksikon, der beredvilligt stillede sig til deres Raa-

dighed, naar som helst det ønskedes.

Han gik i 1914 ud af Bestyrelsen for at overtage »Absalon«s Redaktion; han er

nu efter sin Fratrædelse som Redaktør straks indvalgt i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget. Vor Organisation venter sig vedblivende meget af ham og venter

næppe forgæves.

Ingen har haft rigere Lejlighed til at se hans Virksomhed paa nært Iiold end

undertegnede, der i mere end 10 Aar har arbejdet sammen med ham i Organisa

tionsarbejdet, og som sm igrer mig med at være hans personlige Ven. Og da det nu

tilfældig er faldet i min Lod som hans Afløser at skrive disse Par Linier til ham,

vil jeg gerne give ham det Vidnesbyrd, at han har været sin Stand en overmaade

nyttig Mand, en loyal og dygtig Medarbejder og den braveste Kammerat.

H. Chr. R idter,

Redaktør

l/i

1914—’/*

de forløbne Aar siger en Del

Laur. Kaarøe.