27 / 205
22
KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING
forh a n d lin g sv illig t.
Det gjorde betydelige Indrømmelser overfor Magistraten
og blev ogsaa mere »aimabel overfor de enkelte Embedsmænd, der kom
i Berøring med det«. Opnaaede Kommunalforeningen saaledes ikke ved
denne Lejlighed at føje
et nyt økonomisk Appendix til sine Love,kunde
den dog tilskrive sig en Del af Æren for, at Sagen gik i Orden.
Overenskomsten af
1. December 1899 mellem Magistraten ogDansk
Kautionsforsikrings A/S er endnu gældende. Senere, 1. Oktober 1910, har
dog Rodemestrene stiftet deres egen »Den gensidige Kautionsforening af
Tjenestemænd under Københavns Kommunes Skatteoppebørsel«, hvis For
mand siden Stiftelsen, tidligere Rodemester, nu Inspektør ved Oppebørsels-
kontoret paa Jagtvejen,
N. E. Lindgren,
stadig har været. Denne Forening
ejede 1. April 1923 en Risiko- og Reservefond paa ca. 46,000 Kr.
I Aaret 1900 sluttede Bestyrelsen en Overenskomst med »Schweizisk
Ulykkesforsikrings Aktieselskab i Winterthur« om
Forsikring mod Ulykkes
tilfælde.
Overenskomsten gik ud paa, at Selskabet, saa snart der af kommu
nale Embeds- og Bestilingsmænd (selv om de stod udenfor Kommunalfor
eningen) var tegnet Forsikringer til et samlet aarligt Præmiebeløb af 3000
Kr., forpligtede sig til, foreløbig i 10 Aar, at indbetale en Rabat af 10 pCt.
af de indgaaede Præmiebeløb til Kommunalforeningen, som da vilde lade
disse Summer tilflyde Understøttelsesfonden. »Ved den nævnte Overens
komst mener Bestyrelsen at have paany gjort et Skridt henimod det i Lo
venes §
1
satte Maal, at søge Foretagender fremmede, der ere til økonomisk
Bedste for Medlemmerne og for Foreningen i det Flele taget«, skriver
Øst
i
»Absalon«s Juli-Nummer i 1900.
De Forhaabninger, Bestyrelsen knyttede til dette Foretagende, viste sig
hurtigt at være byggede paa Sand. Allerede i »Absalon«s November-Nummer
samme Aar maa
Øst
skrive: »Fra Schweizisk Ulykkesforsikring i Winter
thur har Bestyrelsen modtaget Meddelelse om, at Tegningen af Policer gaar
meget smaat for sig, ja, det er endog hændet, at Selskabets Agent, der har
^illet forhøre om Tilslutning, paa en temmelig ublid Maade er vist Døren.
Det viser sig saaledes desværre her, som paa de forskellige andre Omraader,
hvor Bestyrelsen har søgt at fremme de i Lovenes § 1 anførte Formaal for
Foreningen, at den i høj Grad mangler Medlemmernes Tilslutning, hvortil
ydermere kommer, at der jævnlig fremkommer Fordringer om en anden Op
træden Ira Bestyrelsens Side lige overfor de mange forskellige Krav, som de
enkelte Medlemmer kunne ønske fremmede. — Her synes saaledes at være
en forskellig Opfattelse af, hvad Foreningen skal virke hen til, hvilke For
maal den særlig skal søge fremmet, og hvilke den skal lade ligge.«
Man hører siden intet til dette Foretagende, og Understøttelsesfonden
opnaar aldrig at forøge sit Bo med nogen Indtægt fra »Winterthur«.
Heldigere er Bestyrelsen ikke i sine Bestræbelser for at skaffe Med
lemmerne billigere
Brændsel,
da den i en Skrivelse af 16. August 1900 til
skriver Magistraten saaledes: