S_KøbenhavnsKommunalforening

KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING

Foreningers Andragende. Det kom til stormende Scener paa den ordinære

Generalforsamling den 30. Marts 1908, hvor

C h a r le s A n d r e a s e n

T h o r v .

H a n s e n

bebrejdede Bestyrelsen dens Optræden. Paa samme Generalfor

samling var der stor Opgørelse mellem »den selskabelige« og »den faglige«

Retning ved Behandlingen af Lovændringsforslag, der tilsigtede at indføre

Forholdsvalg og et Repræsentantskab. En ekstraordinær Generalforsamling

den 27. April 1908 fulgte som Fortsættelse af Opgøret. Assistenterne for

langte, at Kommunalforeningen skulde tage sit Andragende tilbage og ind

sende Supplementsandragende for dem, som den havde gjort for de øverste

Lønklasser og truede i modsat Fald med Udmeldelse en bloc. Formanden

og Bestyrelsen vilde ikke bøje sig. Lovændringsforslagene forkastedes. Assi

stenter og Skrivere forlod i samlet Trop Generalforsamlingen. Det hele laa

i Kaos. I den følgende Maaned arbejdedes der derefter fra forskellig Side

paa et Forlig, og paa en ny ekstraordinær Generalforsamling den 23. Maj

1908 lykkedes det endelig at komme til Forstaaelse. Et Udvalg, bestaaende

af 3 Medlemmer af hver af Bestyrelserne for Kommunalforeningen, »K. Iv.«

og »K. M. Iv.«, havde forinden truffet en Overenskomst, gaaende ud paa,

a t Forholdstalsvalgmaaden vedtoges med det samme, men først trædende i

Kraft fra den ord. Generalforsamling i 1909, og a t Kommunalforeningens

Bestyrelse indsendte et Aftryk af »K. K.« og »K. M. K.«s Lønandragender til

Magistraten med Anbefaling og Meddelelse om, at disse xAndragender var i

Overensstemmelse med Assistenter og Skriveres Ønsker. Desuden skulde de

to Assistenforeningers Repræsentanter tilkaldes, hvis der blev Tale om For

handlinger med Magistraten.

Aaret efter, den 1. April 1909, traadte Lønreformen i Kraft.

Tjenestemændenes organisatoriske Stilling under det forberedende Ar

bejde til denne Lønreform var ikke noget opbyggeligt Skue. Ligesaa mange

Foreninger der var, ligesaa mange Lønandragender, ofte indbyrdes mod

stridende, laa der i Kommunalbestyrelsens rummelige Papirkurv. Vi, der

dengang — staaende i Oppositionens Række — skuede udover Kommunal

foreningens Fremtid, lovede os selv og hinanden, at en saadan Forvirring;

vilde vi gøre vort til at forhindre for Fremtiden.

Kommunalforeningens daværende Ledelse kendte ikke sin Besøgelses

tid og iorsømte en Lejlighed, hvor den dengang kunde have gjort Foreningen

til et virkelig samlende Centrum for de Klasser, den ønskede at repræsentere.

Det var i væsentlig Grad dette Moment, der bevirkede, at Ledelsen kort efter

maatte falde.

Det blev den sidste Sag, Bestyrelsen under den første «Era førte for

foreningen, og først under den nye Periodes Mænd begyndte det egentlige,

laglige Arbejde i Kommunalforeningen.

Det tortjener at fremhæves, at Kommunalforeningen i de sidste Dage

(Februar 1909) af denne Foreningens første Periode, var Medopfordrer —

sammen med Ingeniørforbundet, Maskinmestrenes Forening, Konstruktør