464 / 610
446
Peter Frederik Suhm.
Frederikke Brun
siger i den ovenfor meddelte Notits om
Suhm: »seine junge, schöne und liebenswürdige Frau, meine
Jugendfreundin, folgte ihm sehr bald.«
Fortællingen maa her afbrydes for at give Plads til en
Redegjørelse af Domme, som i nyere Tider ere bievne frem
komne om Fru Christiane Suhm født Becker, og derefter vil
der blive givet en Meddelelse
0111
Sulnns og hendes Datters
Skjæbne.
Frøken
Benedikte Arnesen-Kall,
der var født i Aaret 1813,
udgav 1889 sine »Livserindringer,« som gaa fra 1813 til 1857,
og hun meddeler her Adskilligt om Fru Christiane Sulim34.
Saaledes fortælles, at Sulim formanede hendes Moder og øvrige
Omgivelser til ikke at bruge nogensomhelst Overtalelseskunst
for at bevæge hende til at give ham sit Ja; — men efter hvad
der tidligere er blevet oplyst i denne Biografi blev der an
vendt Overtalelse, dog er det ikke blevet sagt, at det skete
efter Suhms Ønske. Endvidere hedder det, at hendes Hjærtes
Trang førte hende til en Uværdig, og at det ikke var hendes
Skyld, at hun ikke paa sit Dødsleje blev viet til denne højst
uværdige Skikkelse, der var saa ilde seet i Ivjøbenliavn, at
han, der heldigvis var en Udlænding, maatte forlade Byen.
Forfatterinden omtaler fremdeles, at medens Dommen over
Thomasine Heiberg
f.
Buntzen
var streng i den Kreds, fra hvil
ken de Meddelelser skrive sig, som hun har offentliggjort, saa
er det for en Kone af hendes Stand!« ' »Iris og Hebe,« 1799, 2. Bd., S. 173.
I
N. C. Østs
Litteratur-, Kunst- og Theater-Blade, II., S. 128— 29, omtales i
en Artikel undertegnet med et ? denne Understøttelse, [som jo var en Naades-
bevisning,] om hvilken der siges, at den tænkes tagen af den besparede
Livrente, som Fru Suhm skulde have havt [ifølge en afsluttet Kontrakt]; men
der udtales ogsaa et Ønske om, at, da Kammerherreinde Suhm er død og
det kongelige Bibliothek derved har faaet en Profit, og Regjeringen har
sparet en betydelig aarlig Udgift, der da maa blive anvendt Noget til Udgi
velsen af
Corpus diplomaticum Danicum
og de Langebek’ske Monumenter;
for et Aarstid siden skal, efter et Rygte, Professorerne
Munter
og
Kierulf
have indsendt til Kancelliet et Forslag om at udgive dette »Corpus« mod en
vis Godtgjorelse, men Forslaget er blevet afslaaet; nu anbefales Professor
Tliorkelin
til at blive Udgiveren.
Det havde været Suhms højeste Ønske, at disse Værker skulde udgives,
og det var smukt, at der blev tænkt derpaa saa snart efter hans Død; men
Sagen kom ikke videre.