597 / 610
72*
Peter Frederik Suhm. Tillæg.
56. Minerva, Juli—Septb., 1799, S. 65. Suhm, Samlede Skrifter, X., S. 54.
Suhmiana, S. 465 ff. — Om Suhms Meninger i Henseende til Politik og
Statsøkonomi kan henvises til Skrifterne af E. Holm, Om det Syn paa
Kongemagt, Folk og borgerlig Frihed, der udviklede sig i den dansk
norske Stat i Midten af det 18de Aarh., Kbh. 1883, S. 29, 102—4. —
Nogle Hovedtræk af Trykkefriheds tidens Historie 1770—1773, Kbh. 1885,
S. 51, 78—86. Den offentlige Mening og Statsmagten i den dansk-norske
Stat i Slutningen af det 18de Aarhundrede (1784—1799), Kbh. 1888,
S. 50, 123. — Suhm, Samlede Skrifter, VII., S. 210, 421.
57. Suhm, Samlede Skrifter, XIII., S. 80—81, om Platon; VII., S. 108—116,
om Horats.
58. L. H. Bøgh, Tillæg til det femte Numer af de berlingske lærde (!!) Ti
dender etc., Kbh. 1791, S. 11. A f denne Pjece ejer det st. kgl. Biblio-
thek et Exemplar med en længere Tilskrift fra Bøgh til Suhm, der om
tales i begejstrede Ord. Suhm, Samlede Skrifter, V., S. 182, 184. XIII.,
S. 12. X., S. 143.
59. Procopius, De bello Persico, I., 1.; G. G. Leibnitzius, Codex juris gen-
tium diplomaticus, Hannoverae, 1693, Prodromus, fol. (*) verso. — Cicero,
De oratore, II., 15, 62. — Suhm, Samlede Skrifter, V., S. 184; IX., S. 44;
XIII., S. 18.
60. L. Daae, Gerhard Schøning, Chra., 1880, S. 12, 13. E. Pfleiderer, G. W.
Leibniz als Patriot etc., Leipz., 1870, S. 630—34. G. E. Guhrauer, G. W.
Freiherr v. Leibnitz, II., Breslau s. a., S. 73, 103. J. Ludolfi et G. G.
Leibnitii Commercium epistolicum. Becens. A. B. Michaelis, Gotting.
1755, S.
8
ff., 13 ff., 16 ff., 25 ff. G. E. Guhrauer, Kur-Mainz in der Epoche
von 1672, II., Hamb. 1839, S. 201—3. Lettres choisies de la Correspon
dance de Leibnitz publiées par J. G. H. Feder, Hannovre 1805, S. 369.
61. Suhm, Samlede Skrifter, XIV., S. 237.
62. Nyerups Biografi af Suhm hos Lahde, II., 3., S. 64—66.
63. Medaillen, af D. J. Adzer, er afbildet i Beskrivelse over danske Medailler
og Mynter. Christian den Syvende, Tavle VIII., 3., Text S. 787—88.
64. Indbjrdelsen til at bidrage til at rejse Frihedsstøtten, dateret den 23.
April 1791, og udstedt af Suhm, Etatsraad Niels Tønder Lund, Deputeret
i General-Toldkammeret, begge to Formænd i Naturhistorieselskabet,
Otto Fabricius, Præst til Frelserens Kirke paa Christianshavn, Ove Mal
ling, Kommitteret i General-Toldkammeret, Christian Colbjørnsen, Gene-
ralprokureur, alle tre Præsidenter i Landhusholdningsselskabet, samt
Nikolai Abildgaard, Direkteur for Kunstakademiet, som har skrevet Ind
bydelsen, — er trykt i Den danske Tilskuer, I., 1791, S. 283—86, og i
Minerva, 1791, II., S. 185—86. Omkostningerne ansloges til 10,000 Rdl.,
og heraf var allerede Halvdelen tegnet. Grundstenen blev lagt den 31. Juli
1792. Om Tegningen til Frihedsstøtten, først af Abildgaard, derefter af
P. Friis, se Noten hos Fr. C. Krohn, Samlinger til en beskrivende For
tegnelse over danske Kobberstik etc., 1., Kbh. 1889, S. 119, Nr. 993. —
Suhm var syg den Dag, da Grundstenen til Frihedsstøtten blev lagt med
stor Højtidelighed, og han kunde ikke være tilstede ved denne Fest.
Berlingske Tidende, 1792, Nr. 63,
6
. August. — Suhmiana, S. 449—50.