134 / 156
goli more fig ber eller at ijolbe bereS Støaal*
tiber i bet ©rønne. ©og [jolbt t)an fig i
2
lf=
ftanb, maaffee for ilte at genere. §an tog faa*
tebeø, fom ©øerffoit fortæller blanbt fine @maa=
træ! til greberi! ben @jetteø (Sfjarafteriftif, ifær
gferne ¿Beien ben til en Slllee i 97ærl)eben af
gafangaarben, forbi ber ftobe ¿Borbe og ¿Bænfe,
tjoorøeb gumilier fab og fpifte. Ipørte ban nu
en ret munter, Ijøirøftet IfJaøfiaren, ba ftiCfebe
ban fig uformærfet noget borte, nteb ^ænberne
paa Sipggen baglænbø mob et ©ræ paa ben
@ibe, font oenbte fra@elf!abet og faae op i
Suften, font om Ijan ftob i fine egne ¿Betragt*
ninger, men gottebe fig faa hjerteligt ooer at
børe bereø @pøg, batter og @ang, at batt oeb
Slfflæbningen i rigtigt gobt Sune meget fnaffom
fortalte kammertjeneren alt bet 237orfomme, fjait
faatebeø l;al)be børt, „uben at et enefte 237enneffe
iagbe 237cerfe tit barn".
Siften biet) ban
imiblertib røbet.
(St lille Slam, ber løb og
legebe, oar, uben at ban betnærfebe bet, fommet
ben til barn og ftirrebe faa troffplbigt paa barn,
at ban fpnteø iffe at fnnne Stnbet enb fjærtegne
bet, bboroeb gaberen bleo opmærffont, gi! ben
efter ¿Barnet og forbaufet gjettfjenbte kongen.
„2faa, faa ffat jeg tone for, at ©ereø 237ajeftæt
bleo oøerrafi'et," fagbe SEBeftergaarb, ba ban
leenbe fortalte barn bet. „3a øift gjorbe jeg/'
fagbe kongen, „for bet oar jo unberligt, at jeg
ftob ber; men jeg fattebe mig ftrap og fagbe
til 237anben: ,.©et er rigtigt et fjønt lille ¿Barn,
©e ber bar;" og faa gi! jeg, fom
3
ngenting
oar, ben forbi ¿Borbet, faae paa ©elffabet, tog
min kaffet af og fagbe: „©obSIften, ©obtfotf!
127