GamleMinderFrederiksbergVesterbro

fnap og inbefXuttet, ja enbog til fine Siber pia*

g^t af en bt)b üïMancpoii. üïïan fortœtter, at

pan engang, ba benne £)umenrfpgbom bien pam

ittaaieiig, penoenbte fig tit en peroœrenbe anfeet

£œge, for at foge 9îaab. (Sfterat pane abfpurgt

¿aforti ont forffjeïïigc Sthig, crftœrebc 8œgen,

at pan htn oibfte et enefte 9?aab, bct neniiig, at

Patienten ffutbe foge îttbfprebetfer, og at pan

faatebei engang imeiiem fïuibe befuge ©afortté

Speater, for at gtcebe fig ooer sßjerrotS. grunb-

comiffe Üftarreftreger. „2i£ ja !" foarebe (taforti,

„bette fftaab uilbe jeg gjerne folge, naar jeg btot

bar iftanb bertit". — ,,|juorfor iffe?" fpnrgte

Scegcn, „ï)e par jo oei no£ 9taab tii, engang

imeiiem at fpeitbere en tre ÜDÎarfê ^f3enge." —

„'¡Det er iife Siarfagen," foarebe (Saforti, „men

ber er en anben fient ¿pinbring, jeg fiai fige

£)em, at jeg pcenbeifeêoiiê feto er ßaforti."

S3ianbt be anbre fOîebiemmer af ©eiffabet

gjorbe ben ceibre Sftab. ißrice, Sftober tü Siboipp

og afb^be Qarneö ‘ißrice, ooerorbentiig Sgffe.

ipttn oar en meget fmttf î)ame, af en impofant

§tgur og raeb et beitigt fort £)aar, font i Îange

2)nbe og Setpeb, og jeg par port garnie goif,

ber mtnbebes penbe fra ben £ib , pnn forfte

tpeatret, fom oeb f^amiüettê Énfomft pertil en

fort £ib bien inbrommet ben, ubtaie fig enbnu

£>enne penbeê gaerbtgpeb git i 2tro tit penbeê

iife aiene itbmœrfebe fig fout Sinebanbfer, utett

3 9