104 / 322
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 9.
Januar.
1927.
Aaret, der svandt.
Aaret 1926 har været et af de stille Aar i Kirkesagen.
Det, som hæmmede og bragte Standsning i Arbejdet, var
'Forhandlingerne med Kirkeministeren. Trods al personlig
Velvilje overfor Kirkesagen mente Kirkeminister Dahl, at
det var nødvendigt at stille vidtgaaende Krav om Reformer
i Arbejdet. Forhandlingerne om disse Krav begyndte lige
før Jul 1925 og strakte sig gennem Foraarsmaanederne
1926, indtil de formuleredes i Skrivelse fra Ministeriet af
12te Juni. Efter yderligere Korrespondance med Ministeriet
b lev Sagen forelagt det ordinære Bestyrelsesmøde i Oktober.
Dette vedtog enstemmigt et Svar, som i det væsentlige var
en Afvisning af de stillede Krav. Kirkefondet kunde ikke
gaa ind paa det foreslaaede uden at svigte sin Fortid og
en stor Del af sine Venner.
Kort efter fik vi saa Valget og det nye Ministerium. Og
vi har det Haab, at den nye Kirkeminister, som er en varm
Ven af Kirkesagen, ikke vil fortsætte sin Forgængers Linje,
men give os Lov til at blive ved med at arbejde i det gamle
Spor.
Under Forhandlingerne blev Kirkesagen hæmmet i sin
Fremgang. Det indsendte Andragende om Deling af det
store Sions Sogn (ca. 21,000 Indb.) blev henlagt. Vi stod
med en fortrinlig og ret kostbar Kirkegrund, med færdige
Planer til den ny Kildevælds Kirke i Sognets vestlige Del,
med de fornødne Penge til dens Opførelse sikret bl. a. ved
«n Sogneindsamling, hvori der var tegnet over 60,000 Kr.,
men kunde ikke komme i Gang. I det store Sundby Sogn
(over 22,000 Indb.) var der lovet Kirkegrund i Sognets syd
lige Del, og Menighedsraadet havde indsendt Andragende
om Sogneudskillelse enten uden eller med Kirkefondets
Hjælp til Rejsning af den nye Kirke. Det maatte nøjes med
«et Kaldskapellani, som det subsidiært havde bedt om.
En Efterdønning af den stille Kamp viste sig ogsaa ved
Menighedsraadsvalgene, idet Valglisten i Sions og Aldersro
Sogne fik en stor Tilgang af socialdemokratiske Vælgere,