161 / 326
K ommunehospitalets 3die Afdeling i 1865.
101
med Variolæ modi f. , gjennemgik Sygdommen uden paa
følgende Abort. Ligeledes havdes et smukt Exempel paa,
at Variceller ikke virke skyttende imod Koppesmitten,
idet en 16 Aars vaksineret Dreng med et rigeligt Udbrud
af Variceller blev indlagt i Koppeafdelingen, men efter
nogle Timers Ophold der flyttet til et isoleret Lokale i
Hovedbygningen,
1
2te Dagen efter blev han angrebet) af
de sædvanlige Pr odromer, der efterfulgtes af et lettere
Udbrud af Variolæ modificatæ. Af Uørnene under 10 Aar
med Variolæ modif. vare de fleste vaksinerede 7 å 14 Dage
førend Sygdommens Fr embrud, efterat de havde været i
Berørelse med andre Koppesyge; ved Indlæggelsen saaes
endnu Pustler eller Skorper efter Vaksinen, der altsaa,
skjøndt udført efterat Smitten var optaget i Organismen,
havde modificeret Sygdommen ; derimod fandtes hos flere
af Børnene med Variolæ veræ, hvor Vaksinationen var
foretaget endnu senere, f. Ex. 3—7 Dage før Udbruddet,
samtidigt vel udviklede Vaksinepustler med et heftigt Ud
brud af Variolæ veræ, saaledes at det tydeligt fremgik, at
Vaksinationen, udført omtrent samtidigt eller dog i de
første Dage efter at Vedkommende har været udsat for
Smitte, sandsynligvis formaaer idetmindste at modificere
Sygdommen. Ilos flere Patienter fandtes Vaksinens be
skyttende Kraft at have været af kortere Varighed, saa
ledes indkom med Variolois et Barn paa
2*/4
Aar, vaksi
neret med Held
ak
Aar forud, 3 Børn paa respektive 7—
8
og 9 Aar, der havde tydelige Ar efter Vaksination i deres
spæde Alder, en Pige paa 14 Aar, vaksineret med Held
i sit 9de Aar, dog syntes den af Tilfældenes Hyppighed
at dømme at kunne sættes til henimod 15 Aar. At Pa
tienterne vare en Del revaksi nerede, uden at det var
slaaet an, men ogsaa flere med Held, uden dog at dette