19 / 326
12
5
)a ^iobueiibigijeben af en SBcfæjluing paa ct givet
s/
aabent ^unft maa være afhængig af betteé SBeffaffenfjeb
i enljver Øpettfeenbe, bliver bet førft ta muligt at baitne
ftg eit Mening om,
(jvoruiDt ^jøbetifjautt,
it>et
man t
Overeenéftemmere meb bet ovenfor Stnførte betragter beit
fom eit aaben Stab, bør befæfteé,
og fjvilfe ©ritttb*
fætninger man i befræftenbe $all> bør i benne ^enfeenbe
følge, naar man l)ar gjort ftg bet tpbcligt,
i)vat ,f tjøi
benhavn fon t ©t ab er, fjuab ben i gremti ben-
fan
forubfætteS at
blive,
og
t>vorvtbt
© ta *
bené 33effaffeni)eb i DuereettSftemmelfe fjermcb
l aber
fig
forene
benn eb, at
ben
bl i ver
eit
gæf t ni n g.
■¡Dianvil ntaajfee ftge, at man iffe i ftrategiff $en*
feenbe fan gfore en faabatt ©filtning, font ben fjer frem*
fatte, ibet man vil paaftaae, at, ligefaavift font bet bør
være muligt for ©tatcit at forfvare ftg, og bet maa tigge
i bens3 Øienteb, at ffaffe SJiiblcrne fertil, maa bet ogfaa
blive ituitbgaaeligf, at ©pørgSmaalet ont bet «£jenftgt3ttiæ$*
ftge veb S
3
efæftningen af en given ^Uab3 bliver overorbnet
be anbre «fjenfpn, ber muligt funne giøre ftg gjælbettbe
tit 33ebfte for bettg Ubvifling, og at altfaa bet førfte og
overorbttebe ©pørggmaat aitgaacitbe jijøbcnTjaytiS 53efæfti
itittg er bet, om©taben veb ftitS3eliggenf)cb i ftrategiff Ø^ett*
feenbe egner ftg til at være en gæftning, mebeneJ be anbre ¿pett*
fptt, fjvorfra ttattfan betragte Cpiabfett, ntaac uttberorbtteé
fRefultatet af benne llnberføgelfe
(Sn faabatt Slitffitelfe futte«
at ligge til ©rttitb for
4
pr. v. Xrepfaé ovenfor berørte
3
)eb tic?
tion, og fpneS ogfaa at fremgaae af „gæbrelaitbetS" $lrttfier.
permittereb titGoffarbtfartcKcr af atbvc Ovmibe, oa fanbfpntiat cv
bet, at oafaa noalcOficererntaac forbliveveb ?anbt{cncfktt oabcøi.
CSt iiancnbcgorljøib tua-ftttbe©tcbvebUnbcroftcc røfia^fcnoa f(.