Previous Page  11 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 11 / 307 Next Page
Page Background

en iste Juni 1894 er det 25 Aar siden, at det Store Nordiske

Telegraf-Selskab blev stiftet.

Næppe har noget dansk privat

Foretagende, saa længe Danmark har bestaaet, sat sig et

større Virkefelt og hurtigere eller heldigere realiseret sit

Formaal end dette. De fem og tyve Aar, som ere henrundne,

have ikke alene været Vidne til dets Fødsel og første Udvikling, men de

have set det naa et Omfang og en Betydning, der gøre det til et vigtigt og

uundværligt Bindeled mellem Landene og mellem Verdensdelene.

Om Selskabet nu staar paa sin Udviklings Højdepunkt, eller om disse

25 Aar kun ville danne et kort Begyndelsesafsnit af dets Historie, hviler i

Fremtidens Skød; men i hvert Fald er det blevet organiseret og ledet med

en lang Levetid og en større Udvikling for Øje og staar rustet til at hævde

sin Stilling i de Kampe, som endnu kunne være det forbeholdte.

Eet er

sikkert: at hvad enten Store Nordiske, som hidtil, skal forblive et samlet Hele,

eller det muligvis som enkelte lignende Foretagender skal blive splittet paa

forskellige Hænder, f. Eks. ved at Regeringerne opkøbte dets Kabler, saa vil

dog det Arbejde, som er nedlagt i det, de Anlæg og Organisationer, som

det har fremkaldt, ikke være gjorte forgæves.

Derfor er det ogsaa berettiget at skrive dette Arbejdes Historie, og

skulde denne blive fuldt paalidelig, maatte det ske, medens de fra Begyn­

delsen medvirkende Personer endnu leve. Allerede nu har det paa enkelte

Punkter, hvad de europæiske Anlægs allerførste Tilblivelse angaar, været

vanskeligt at hidskaffe det fornødne officielle Materiale, medens alt dette

er til Stede i Selskabets Arkiver for de østasiatiske Anlægs Vedkommende.

Det har dog ikke været Opgaven at give en tør kronologisk Fremstilling af

Selskabets Virksomhed, indeholdende saa mange faktiske Oplysninger og Data

som muligt.

Paa Grundlag af saadanne og af originale Aktstykker har man