104 / 185
tede Universitet, medens et nyt Raadhus blev bygget paa Gam
meltorv. Efter de voldsomme Begivenheder i 1530’erne rykkede
Universitetet ind i de katolske Biskoppers Residens, som stod
forladt, fordi Joakim Rønnow var blevet fængslet af Lutheraner
ne, og samtidig flyttede
Peder Palladius
ind her i Hjørnestedet,
som siden da har tjent som Bolig for Superintendenterne, der ret
snart tilegnede sig den gamle Titel og kaldte sig Biskopper. Un
der Svenskernes Belejring af København blev Bygningen den 28.
Oktober 1658 ramt af en 300 pundig Granat, som sprang i Biskop
Svanes Studerekammer, men han var ikke hjemme. Ved Hoved
stadens Brand gik hele den gamle Gaard tilgrunde, men fire Aar
efter stod den genopført. Under Bombardementet 1807 faldt der
adskillige Bomber i Bygningen, og een af dem er indsat i Mur
væggen inde i Porten. Her er forøvrigt flere gamle Stenfragmen
ter, hvoraf nogle i sin Tid er hidbragt fra Italien og andre Steder
af Biskoppen
Fri&drich Munter.
Hele Komplekset blev i 1896
underkastet en gennemgribende Restaurering, der blev ledet af
Raadhusets Bygmester, Professor
Martin Nyrop.
Ved samme Lej
lighed blev der ved Gravning i Gaarden fundet en Sølvske, som
ifølge indgraverede Navnebogstaver maa have tilhørt Biskop
Svanes Hustru. Over Bispegaardens Port mod Nørregade er der
indmuret nogle Billedsten og en Indskrift. Det er noget som de
fleste Københavnere har lagt Mærke til, men de har ogsaa hurtigt
opgivet at forstaa Meningen med Stenene. Selve Slutstenen i Port
buen har paa Forsiden et Kors med trekløverformede Bjælkeen
der. Det kan jo enhver forstaa og finde ret og rimeligt, at Gaar-
dens Indgang er betegnet med Kristendommens Symbol, saa heri
er der ikke noget Problem. Men oven over Slutstenen ses en Ind
skrift, hvis Bogstaver ikke allesammen hører hjemme i den dan
ske ABC, saa det er straks noget gaadefuldt. Takket være lærde
Folk, som velvilligt deler ud af deres Viden, kan Indskriften dog
104