36 / 185
Lyset for sidenefter at blive nedgravet i Græsplænen uden for
Gravkapellet, var der een, som især var mærkelig ved sin frem
medartede Form. Oven paa Kistelaaget var der fastsømmet en
stor Tinplade, og i Pladen var den Dødes Navn og Dødsdato
indgraveret. Man læste Navnet
Richard Cleasby.
Denne vidt-
berejste, overordentlig lærde Englænder var Sprogforsker, og han
rejste her til Danmark for at studere det danske Sprog og de
danske Folkeminder. Han havde endda lært sig Jydsk saa grun
digt, at han fik Lyst til at opsøge Steen Steensen Blicher for at
drøfte de lærde Sager med ham. Det var i Aaret 1839. Richard
Cleasby har sikkert været velkommen i Spentrup Præstegaard,
han kom jo som en sjælden Gæst fra den store Verden, og han
og Blicher blev hurtigt Venner. Cleasby ejede et Gods i West-
moreland, og didover inviterede han Blicher, som glad og tak
nemmelig tog mod Indbydelsen i Tillid til, at Kongen af Danmark
nok vilde hjælpe ham med et nødvendigt Rejsestipendium. Men
Blicher blev skuffet. Han længtes saa inderligt efter at kunne
foretage den Rejse, og derfor prøvede han med et Opraab til
hele Danmarks Befolkning, trykt 1846 i Randers Avis, men der
kom kun 50 Rigsdaler ind, og det forslog jo slet ikke. Stakkels
Blicher, han havde dog glædet sig til at kunne hjembringe et
stort og nyttigt Udbytte af en slig Studierejse. Cleasby gik imid
lertid igang med at udarbejde en Engelsk-Islandsk Ordbog, og
Studierne til Værket foretog han her i København, men her ind
fangede Døden ham. Han fik Tyfus, og fra sin Bolig i Gothers-
gade blev han bragt til Frederiks Hospital, hvor han døde 50
Aar gammel den 6. Oktober 1847. Samtidens Aviser synes ikke
at have ofret den engelske Sprogforsker nogen Omtale ved hans
Død. Blichers Begejstring over Bekendtskabet med »den ekstra
ordinære Britte«, »Englands Rask«, gav han et smukt Udtryk
i et Digt, som blev trykt i Randers A v is:
36