mere kan man foresætte sig først at se, hvorledes Universitets
karréen er afsluttet mod Krystalgade, det vil sige, at man giver
sig til at betragte den store, røde, firkantede Bygning, som er
indrettet til Zoologisk Museum. Midt i Facaden er Indgangs
døren, som af en bred Trappe er hævet fem Trin over Gaden.
Trappen er flankeret af Stenvanger med Støbejernsrækværker,
der ender i store Griffe. Det er dog kun, naar man ser Rækvær
ket fra Siden, man har Glæde af de glubske Fabeldyr; der staar
nemlig en stor Lygtepæl eller Kandelabersøjle foran hver af dem,
ogsaa af Støbejern. Højt tilvejrs paa Facaden er der otte store,
runde murede Rammer, og af hver Ramme stikker et eller andet
stort Pattedyr sit Hoved ud. Det er ikke til at se, hvad Materialet
er, men de er i hvert Fald meget daarligt modelleret, disse Dyre-
hoveder. Mellem Museet og Universitetsbiblioteket, ligesom
mellem Museet og Kommunitetet, flugter et Støbejernsgitter
langs Krystalgade. Gitterets Dørsøjler er omsnoet af Slanger og
oventil afsluttet med Ugler, dog har en af Støbejernsuglerne, den,
der sad nærmest Nørregade, nylig forladt sit fredløse Stade og
vender vel aldrig tilbage. Museumsbygningen er opført 1863—69
efter Tegninger af Professor
Christian Hansen.
Gaar man saa tilbage ad Nørregade og ind gennem Porten i
Kommunitetsbygningen, ser man som sagt det allerældste Hus,
der er bevaret i København, det kaldes nu Konsistoriebygningen.
Huset er opført af store, mørkrøde Munkesten, og det har i den
ene Gavl bevaret de aftrappede Kamme, der er saa karakteristi
ske for Middelalderen, og som vi især kender saa godt fra vore
gamle Landsbykirketaarne. Man ser ogsaa, at Huset har Spor
efter de oprindelige, spidsbuede Vinduer. Kælderen har Hvæl
vinger, der hviler paa to Granitsøjler med romanske Granit
kapitæler, men man ser kun et ganske lille Stykke af Søjlerne,
fordi her er fyldt op med Jord paa Grund af Fugtighed. Huset
52