21 / 651
Indhold.
XXI
Købmands-, Embedsmands- og Godsejerindtægter. Enkelte Firmaers og
Familjers Indtægter. Yidenskabsmænds og Kunstneres Indtægter. Flothed
med let tjente Indtægter. Knapheden hos dem, der havde faste Indtægter.
Embedsmændenes Lønningsforhøjelser. Antallet af Fattige. Hurtigt skiftende
Formuesforhold..................................................................................... Pg.524.
Sjette Kapitel:
Regeringsreformer under Krigen. Vedligeholdelse af det
aandelige Liv. Skolevæsenet i København. Børnenes Skole- og Arbejdsfor-
sømmelser. Regeringens Indskriden. Antal skolebesøgende Drenge og Piger.
Skoleanordningen af 1814. Lærerlønninger. Døvsturnmeinstitutet og Blinde-
institutet. Antal Studerende før og under Krigen. Embedsexaminerne. Æstetiske
Interesser. Theaterinteresser. Forslag om et nyt Theater. Regeringens
Stilling til Sagen. Privat og offentlig Komedje. Billetpriser. Kirkelige For
hold. Rationalismens Tilbagetrængen. Aftagende Gavmildhed mod Kirkens
Betjente. Lempelser i Søn- og Helligdagenes Overholdelse. Anvendelse af
Ligkister af Vidjer istedetfor af Træ. Udtalelser herom. Presseforholdene.
Kongens Uvilje mod Bogtrykkeriernes Forøgelse. Kancelliet og Kongen.
Kongen og Aviserne. Berlingske Tidende bliver „Statstidende". Den øvrige
Presse. Reskr. af 1810 om særlige Privilegier for politiske Blade. Gensur
for disse. Adresseavisens Abonnements- og Avertissementspriser. Anony
mitet tillades i visse videnskabelige Tidsskrifter. Forhistorien til Plakat af
1814, der indfører en Art Censur for alle Skrifter paa indtil 24 Ark. Be
tydningen af denne Plakat for Samtid og Eftertid. Kancelliets Majoritet til-
raader Plakaten. A.
S.
Ørsteds Protest imod den. Gengivelse heraf. Pro
testen bliver frugtesløs. Ansøgning efter Krigen om Tilladelse til Udgivelse
af nye politiske Blade. Udenrigsministeriet fraraader det. Kongen slutter
sig hertil. Bogsalg under Krigen. Formindskelse i Dagbladenes Antal.
Folkets Stemning under Krigen. Forholdene i det egentlige Danmark. Be
folkningens Offerberedvillighed. Folkets Stilling til Kongen. Aarsagen til
den Kultus, der ydedes Frederik den Sjette. Dennes mindeværdige Regi
mente som Kronprins. Befolkningens naturlige Taknemmeligbed herfor.
Kongens Person. Befolkningen giver hans Omgivelser Skyld for Ulykkerne.
Misfornøjelse med hans Optræden overfor Tilbudet om Sverigs Krone og
med hans Virksomhed som øverste Hærfører. Bristen i hans Intelligens og
hans Karakter bliver kun de Færreste klar. Pressens Stilling overfor den
vexlende Krig og Fred med de forskellige Nationer. Kongens Sysselsættelse
med de udspredte Rygter. Kabinetsregimentets Indførelse før Krigen. Dets
Anvendelse under Krigen. Kongens personlige Indblanding i vigtige og
uvigtige Sager. Gehejmestatsraadets Genoprettelse. Forholdene i 1813.
Misstemningen i dette Aar. Skrivelser til Kongen fra Fr. Moltke og Gai
Reventlow. Gengivelse af Sidstnævntes Brev. Gemytterne falde til Ro efter
Krigen. Majestæternes Kroning indleder et nyt Afsnit af Kongedyrkelsen.
De moralske Forhold i Hovedstaden under Krigen. Tyverier og Hælerier.
Aarsagerne hertil. Forebyggelseslove. Radikale Forslag til Straffelove.
Politiets Myndighed udvides. Inkvisitionskommissionen. Forholdsregler
mod Ungdommens Fordærvelse. Spillesygen. Tallotteriet. Befolkningens
Udgifter og Statens Indtægter derved. Lotterikollektørerne. Raahed og