470 / 651
446
Den
engelske Angrebsstyrke. Københavns Forsvarsstyrke.
Regering ikke tilsinds at give efter for .de engelske Fordringer
uden Styrkeprøve, tværtimod havde man Forventning om blo
digt at kunne tilbagevise Englands Overgreb.
Den engelske Hær bestod af 30,000 Mand Landgangstropper
foruden 5,000 Matroser ombord paa Flaaden og 1000 Mand
Trænsoldater, Officersoppassere etc.
De 30,000 Mand vare
øvede, vel tjente, godt kommanderede Soldater. Overfor dem
dannedes Københavns Forsvar af ca. 5,500 egentlig Militære
samt sex Batallioner Landeværn (2,339 Mand), Borgervæbningen
(4,000), Studenterkorpset (800), Herregaardsskytterne (118), Liv
jægerkorpset (326), ialt ca. 7,500 Mand, eller, tilsammen med
det egentlige Militær, 13,000 Mand. Gennemgaaende var Stem
ningen god baade hos Tropper og hos Befolkning — man
tænkte paa en Gentagelse af 1659 og syntes, det var gaaet,
godt i 1801 —, og enkelte Korpser, som Livjægerne, viste jo
ogsaa senere et Mod, der kom dem og Staden til Ære. Men
trods de store Summer, Militærvæsenet havde kostet, og trods
de seneste Aars begyndende Arbejder, var Byen forsømt som
Fæstning. Selv om ikke Størstedelen af Hæren havde været i
Holsten, men paa Sjælland, kunde der antageligvis ikke været
udrettet noget mod en Hær af Styrke og Art som den engelske
og med dennes Hjælpemidler, endsige nu, da Forsvarsstyrken
allerede i Tal var Fjenden saa underlegen. Opgaven var, over
for en stor Hær og Flaade, der var fortrinligt udrustet og ledet,
at forsvare en By, der var Fæstning mere af Navn end af Gavn,
med kun faa Tusind Mand øvet Militær, under Kommando af
gamle, tildels affældige Rutineofficerer, af hvilke der hverken
kunde ventes Genialitet eller fortvivlede Vovestykker, Generaler,
som højst gjorde deres Pligt, men ingenlunde vare anlagte paa
at gøre Vidundere1).
Den 11. August havde Kronprinsen været i København,
men han var kun blevet der et Døgn for at træffe alle de for
nødne Forberedelser og give de Ordrer, som kun den øverste
Krigsherre kunde paalægge — saa rejste han tilbage igen til
Holsten. Det er muligt, at det var baade militært og politisk
*) Jfr. R æ d er. 1. c. Pg. 107 ff.