Previous Page  143 / 258 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 143 / 258 Next Page
Page Background

Alvorlige Tider —nødtørftig Hjælp

Kanoner til

Vestfronten.

Skønt lukkeligt holdt

udenfor Krigen, m ærker

vi dog allesammen dens

Nærhed. Daglig beretter

Aviserne omM urderierne,

daglig føler vi Savnet

af mange Ting, for slet-

ikke at tale om alle vore

unge

M ennesker,

der

maa

ofre deres Tid i

Sikringssturken.

Vi

min­

des om det altsammen,

naar vi en Dag i vore

fredelige Gader ser en

Kanon - Transport

som

paa

hossfaaende

Bil­

lede. Den skal ud til

v o r Vestfront

hvor

der heldigvis er Fred og

K a no n-Tra nsport paa Vesterbros Passage.

inaen Fare

1917

Krigen.

Januar.

Centralmagternes store Sejr

over Rumænien, og den Kends­

gerning, at Tyskerne staar stærkt

paa Vestfronten, har fremmet Øn­

sket fra tysk Side om netop paa

dette Tidspunkt at indlede Freds-

underhandlinger. De frygtelige

Ernæringsforhold i Tyskland be­

strides vel nok officielt, men kan

dog ikke skjules, og at dette er

den inderste Bevæggrund for Ty­

skerne til at ønske F'red ligger

klart for alle. Kejser Karl i Øst­

rig støtter i høj Grad Planerne

om at forhandle om Freden, men

det officielle Fredstilbud, som i

forrige Maaned kom fra Berlin,

er i den Grad præget af Kejser

Wilhelms Opfattelse af Central­

magterne som Sejrherre, at det

næppe har Udsigter til foreløbig

at føre til noget Resultat. Man

maa ogsaa her regne med, at

Hindenburg

og vel især

Luden-

dorfj

er stemt for en F'ortsættelse

af Krigen.

Præsident

Wilsons

F'orsøg —

ligeledes i forrige Maaned — paa

at indlede en Fredsbevægelse med

Oprettelsen af »Nationernes Liga«

har overalt faaet en kølig Mod­

tagelse. De Allierede har den 10de

i denne Maaned svaret Wilson, at

det paa det nuværende Tidspunkt

vil være umuligt at opnaa Fred.

Kejser Wilhelm har forbitret ud­

talt: »Jeg har rakt Haanden til

Fred, og tintenten har givet mig

et Slag i Ansigtet. Nu kan der

kun være Tale om Krig til det

Yderste.«

Dyrtidsmærker til dem, der har Børn under

11 Aar

og

mindre end 2000 Kr.’s Indtægt.

17.

Januar.

Der udleveres fra i Aften Dyrtids­

mærker. Enhver, der har 1950 Kr.

eller derunder i aarlig Indtægt, og

som har Børn under 14 Aar, har Ret

til Dyrtidsmærkerne, saaledes at der

udleveres dem Mærker til Værdi 1

Kr. for hvert Barn under 14 Aar pr.

Uge. Mærkerne modtages af de

Handlende som Betaling for de vig­

tigste Livsfornødenheder og for

Brændsel.

Samtidig genoptages Uddelingen

af Kul- og Kokskort. Disse Rabat­

mærker kan afhentes af Alle, der

har under 3000 Kr. i aarlig Indtægt.

Over 7 Mill. Kr. til

Dyrtids-Foranstaltninger.

21. Januar.

Magistraten har udarbejdet sit

Forslag til kommunale Dyrtidsforan­

staltninger, og de er meget om­

fattende:

Til Arbejdsløshedskasserne ydes

et Tilskud af 920,000 Kr., til Syge­

kasserne 920,000 Kr., til Bespisning

af Skolebørn og mindre Børn 810,000

Kr., til Mælkerabatbilletter 1 Million

200.000 Kr., til Enker med Børn

180.000 Kr., til Understøttelsesfor­

eningerne foreløbig 150,000 Kr. Til

Dyrtidsmærkerne medgaar desuden

ialt 1 Million Kr.

Kommunen overtager Statens Rug-

lager, 115,000 Tdr., for 2 Millioner

340,000 Kr., saaledes at Prisen for et

4 Kilos Rugbrød stadig kan holdes

nede paa 89 Øre.

Den samlede Udgift til Dyrtids­

foranstaltninger bliver 7 Millioner

271,542 Kr.

Da Vanskelighederne for Landets

Kulforsyning er stadig stigende, har

Magistraten ladet skære 3 Millioner

Tørv.

Fintbrødet bliver dyrere!

28. Januar.

Fintbrødet bliver dyrere! F'ra 1.

Februar koster de Franskbrød, Bir­

kesbrød og Sigtebrød, der hidtil har

kostet 20 Øre: 25 Øre. De 15-Øres

Brød forhøjes til 20 Øre. 3 Øres

Krydderne, Hveder og Wienerbrød

forhøjes til 4 Øre, Femøreskagerne,

der hidtil har kostet 6 å 7 Øre, kom­

mer til at koste 7 å 8 Øre.

Skal vi nu ogsaa mangle

Østers?

Medens Strassburger-Leverpostej er som ud­

ryddet af Jordens Overflade, og de sidste P rik ­

ker Kaviar er forsvundet, erfarer vi, at der

nu ogsaa er Mulighed for, at Østers en skønne

Dag slipper op. De 6 M illioner Østers, som

Østerskompagniet maa skrabe, slaar langtfra

til i Aar. Saa vi faar nok Østerskort en Dagi

I42