155 / 258
l 9 l 7
Da Olaf tog sin Afsked paa det Kgl.!
Olaf Poulsens Farvel til Scenen.
En uforglemmelig Festaften.
14.
April.
Lad os begynde med det rent
Ydre: de fantastiske Priser, Publi
kum havde betalt for at overvære
denne Afskedsfest. En Billet til 1ste
Parket betaltes med 150 Kr., Bal
konen 75 Kr., Etagerne fra 30 til 18
Kr., og selv i Galleriet var Prisen
kommet op paa 12 Kroner! Konge
familien og alt, hvad der har Navn
— og Penge— i Landets Hovedstad,
havde fyldt Teatret. Paaklædning:
Stor Gala.
Forestillingen.
Efter et Forspil af August Enna
gik Tæppet op for Jeppe i Baronens
Seng. Man kan ikke bruge det Ud
tryk, at Olaf Poulsen blev »mod
taget«
—
han blev simpelthen druk
net i Applaus. — Saa kom Nicolai's
festlige Ouverture til »De lystige Ko
ner«, efterfulgt af Falstaf-Scener fra
»Henrik IV«. Og saa sluttedes der af
med
4.
Akt. af »Den politiske Kande
støber«, hvor Olaf Poulsen, som i
sin Ungdoms Dage, spillede Henrik.
Det store, bevægede Øjeblik.
Men det var jo ellers slet ikke
Forestillingen, man var kommet for.
Det var Afskedsøjeblikket, man vilde
Olaf Poulsen.
opleve. Da Tæppet gik op for den
første Fremkaldelse, stod Olaf paa
Scenen, — han havde strøget Pa
rykken af sig og stod med sit eget
Haar. Han fremsagde en Epilog,
han selv havde digtet, — en Hyldest
Olaf Poulsen paa sin Afskedsaften paa Det kgl. Teater omgivet af alle Ovationerne.
til Holberg, Phister — og Publikum.
Der gik som et Stik gennem En, da
han med Eftertryk sagde disse Ord
i Epilogen:
fra denne Scene, hvor nu sidste
Gang jeg staar,
og hans Stemme var stærkt bevæ
get, da han kom til de sidste Linier:
Hav Tak da blot for alle lyse Minder,
Tak for vort Genboskab i femti Aar!
Den store Kunstner hyldes.
Og saa brød Uvejret løs, — en Ty
fon af stormende Ovationer. Hele
Kongefamilien blev staaende og
klappede for. Atter og atter maatte
Olaf
frem til Bampen. Stadig bevæ
get talte han, —om sine Minder, om
Phister
Fornyede Ovationer;
alle blev staaende og klappede. Ende
lig gik Tæppet op for tredie Gang.
Kandestøberstuen var smykket med
Grønt og Blomster, og ind marche
rede
Olaf
i Spidsen for hele Teatrets
Personale. Over en Snes mægtige
Laurbærkranse blev kastet for Meste
rens Fod, og Publikum raabte Hurra
i det Uendelige.
Jubel udenfor Teatret.
Medens Kolleger og Direktion tog
Afsked med den gamle Kunstner,
samlede der sig Tusinder af Menne
sker i Kolonnaden og paa Torvet
mellem Teatret og Hotel Monopol,
hvor Olaf boede. Vognen, han skulde
kore i, var forspændt med Menne
sker, og en Skare Fakkelbærere stod
tæt om Vognen
..
Endelig kom Olaf.
Han blev baaret op i Vognen, og saa
gik Triumftoget forbi Teatret, forbi
Fader Holbergs Statue, forbi Teatrets
Loggia, hvor Personalet sang »Der
er et yndigt Land« med Peter Cor
nelius som Forsanger. »Rundt om
Hesten med ham«, raabte man. Og
nu gik Turen videre forbi, Charlot-
tenborg, rundt om hele Torvet og
endelig tilbage til Hotel Monopol.
»Jeg tror, jeg er kommet i Paradis,«
sagde Olaf.
Besøg mig i Fredensborg.
Tilslut maatte han frem i et af
Hotellets Vinduer og tale til Mæng
den: »Tak, Tak allesammen! Og naar
Jeres Vej falder forbi Fredensborg,
saa kig indenfor!« —
Ja, det var en stor og festlig Aften,
en værdig Afslutning paa
Olaf Poul
sens
lange Kunstnerbane.
Da han debuterede som et ungt,
ukendt Menneske, var der 702 Bdl. i
Teaterkassen. Hans Afskedsforestil
ling indbragte 40.000 Kr. Og baade
den danske og den svenske Konge
havde sendt ham et Kommandør
kors.
Men den danske Skuepladsmistede
i Aftes sin største nulevende Kunstner!
• 5 4