![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0170.jpg)
Farvel til det kære „Bristol“!
1917
Sjældent har København haft saa populær en Hotel-Vært aom Wilkening og sjældent har man
faaet bedre Mad end den, Fru Wilkening lavede. Og nu er det slut. Her ser man Ægteparret
der forlader •Bristol«.
„Bristol“s sidste Aften.
Det glade København tog
bevæget A fsk ed med den kære
Restaurant.
1. Oktober.
I Gaar lukkede
Bristol.
Champagne
til 30 Kroner Flasken skummede og
Professor
Ehlers
mindede i elegante
Vendinger om, at det var selve
Drachmann,
der i sinTid havde døbt
Restaurationens Indehaver
»Krofar
Wilkening«.
Professoren udtalte, at
det var heldigt, at en Sparebank
holdt sit Indtog i disse hellige Hal
ler, thi vi gaar en Tid i Møde, hvor
Sparsommelighed tiltrænges. Og for-
haabentlig vil »Bristoks Stamgæster,
»de gamle Drenge«, ogsaa blive
Stamgæster i Sparebanken.
Københavns Kæledægge, Hr.
Arne
Weel,
traadte frem og sang en Af
skedsvise til »Bristol« af
Axel An
dreasen.
Et Vers lød saaledes:
I Aften det bli’r helt besværligt at
sige
—
Farvel,
omtrent som at sige den yndigste
Pige
—
Farvel,
et Rige gaar tabt i Kaféernes Verden,
og Verden forenes med Værten i
Smerten,
ak, Bristol, du smukke,
til dig maa vi sukke
Farvel!
Wilkening fik Bøde
for Nattesæde.
Ja, det blev en stor og uforglem
melig Fest, men man vilde ikke gaa
hjem! Direktør
Wilkening
gik rundt
og bad og bønfaldt, men Gæsterne
vilde
ikke gaa.
Og nu i Formiddags sad Direk
tøren i Retten hos Assessor
Ipsen,
tiltalt for ulovligt Nattesæde. Der
havde været Gæster i Restauranten
endnu ved 1-Tiden. Assessoren ind
rømmede, at Lejligheden havde væ
ret ekstraordinær. Men, sagde han,
jeg antager, at De har tjent godt
den Aften, Hr. Direktør, og derfor
vil jeg foreslaa en Bøde paa 300 Kr.
Hr. Wilkening sukkede — og be
talte.
»Bristol«s Herligheder
til Auktion.
Svane-Knudsen som Auktionarius.
Det berømte Hotel og den endnu
mere berømte Restaurant
—
saavel
»den kolde« som »den varme Ende«
—
vil snart blive forvandlet til Bank-
og Kontorlokaler. Tanken er uhyg
gelig, .og for »Bristoks store, faste
Publikum saavel som for den lille,
udvalgte Inderkreds virker den Auk
tion, der i disse Dage under den
populære og gemytlige Københavner
Svane-Knudsens Ledelse afholdes i
Hotellet, som en Begravelse af en
hel Kulturperiode,
—
i hvert Fald
en Mad- og Spisekulturperiode, saa
vist som det jo var Direktør Wilke
ning, der lærte os at sidde pænt til
Bords
—
efter hvad han selv siger!
»Bristol«-Auktionen antager mere
og mere Karakteren af en Hekse-
sabbath, alt som Dagene gaar. Fol
ket strømmer ustandseligt gennem
Drejedørene. Fra det overfyldte Lo
kale krydser Raabene gennemLuften;
Bud’ene overdøves kun af Svane-
Knudsens mægtige Røst. Trængslen
er ubeskrivelig, — og intet Under,
for Direktør Wilkening havde iAare
nes Løb samlet et meget værdifuldt
Indbo til Hotellet. Og saa er der jo
ogsaa mange Genstande med stor
Affektionsværdi. 1 Gaar købte saa
ledes Dir. Sylvester Hvid det Rokoko-
Sølvservice, som Prins Aage benyt
tede, naar han drak Kaffe paa »Bri
stol«; det blev lige
540
Kr.
—
Ser
vicet altsaa! Blandt Auktionsnumrene
var der iøvrigt ikke mindre end li
begge til Sverige. »Kong Georgs Ind
tog i Saloniki« blev for
4
000 Kr. købt
af Smør-Grosserer L. E. Bruun; det
var ikke billigt, men Smørret er jo
ogsaa dyrt.
Malerier af L. Tuxen. Af disse gik
»Venus Anadyomene« for 8500 Kr. og
et Drachmann-Portræt for 3100
—
Den populære Københavner Svane-Knudsen,
der leder Bristol-Auktionerne og sætter
Bud’ene i Vejret med mange Vitser.
(Tegning af Anton Hansen).
I69