255 / 258
Scala-Teatret brænder under Revy-Premieren
1920
ter. Det saa ud, som om man vilde
trampe hinanden ned.
Saa standsede Forvirringen plud
selig, og Rædslen gav Plads for et
Lettelsens Suk: Overrislingsappara-
tet var begyndt at virke, og
Carl
Alstrup
kom springende ind i Cow-
boy-Kostyme og raabte, at der var
ingen Fare.
Folk begyndte at vende tilbage til
deres Pladser . . . da gikLyset plud
selig ud. En Guds Lykke, at denne
Kortslutning ikke indtraf, da Trængs-
Liva Olsen synger »Dardanella« i Spidsen for Scalas
Kor-Damer.
Hele Scenen stod i Flammer
og Folk flygtede skrækslagne
ud af det brændende Teater.
Ingen kom til Skade, men der blev vild Panik.
Hele Revy-Udstyret brændte.
5. Juni.
Premieren paa Scala-Teatrets Revykomedie
Hallo
Amerika
i Gaar Aftes fik en brat Afslutning. Der var
lige slaaet an til Ouverturen til 3. Akt, da man pludselig
saa Fortæppet bevæge sig underligt
som presset ud mod Tilskuerpladsen
af et stærkt Lufttryk. Det hævede sig
et Par Fod over Scenen, og samtidig
væltede store Flammer frem under
Tæppestangen. Publikumsad sompa
ralyseret. Vant som man er til Skaa-
rup’ske Overraskelser, troede man
først, at det var et Teatertrick. Men
i næste Nu fløj store, glødende Styk
ker Flortæppe ind over Tilskuer
pladsen, og Flammerne udbredte en
voldsom Hede over Parkettet.
Panik og Flitjgt
mod Udgangene.
Et tusindstemmigt Skrig lød fra
Gulv til Loft, og grebet af vild Ræd
sel styrtede Folk mod Udgangene.
Paa dette Tidspunkt var Paniken
ved at antage en faretruende Karak-
tev
Alstrup som Direktøren for »Nebras
kas lille Teater« og Frk. Liva Olsen.
»Nebraskas lille Teater«; øverst ses
Alstrup som Direktøren, der betjener
alleMusikinstrumenterne underFore
stillingen.
len og Rædslen var paa sit højeste.
Nu søgte Folk roligt mod Ud
gangene.
Ilden menes opstaaet ved, at For
ladningen af Carl Alstrups Cowboy-
Revolver har brændt Hul i det kine
siske Tæppe.
Teatret maa lukke.
Et stort Tab for Skaarup.
»Musikerstrejken har kostet Scala
150.000 Kr., og nu kommer denne
Katastrofe!« siger Direktør
Frede
Skaarup
paa sin stille, rolige Maade.
»Men det eneste, jeg i Aften tænker
paa, er, at alle gik herfra uskadt.
Og Morgendagen vil se os i fuldt
Arbejde med Forberedelserne til en
ny Première«.
254