S to rm paa Nat ionalbanken
1914
D en Iste A u g u st u d e n fo r N a tio n a lb a n k en , som F olk b e s to rm e r fo r a t faa S e d le rn e v e k sle t m ed G uld.
Er det sidste
Fredshaab bristet?
Krigsfeberen over Europa.
1
. A u gu st.
Europa er i truende Krigstilstand;
hvert Øjeblik kan de for hele Menne
skeheden skæbnesvangre Krigser
klæringer blive udslyngede. Ingen
kan i Øjeblikket overse, hvem der
har Skylden for den nuværende
Situation, men alle føler, at Kata
strofen nærmer sig, og Haabet om
at bevare Freden bliver mindre og
mindre.
Danmarks Neutralitet
En officiel Erklæring.
D a d e r e r u d b ru d t K r ig m e l
le m O s trig o g S e rb ie n , h a r d e n
k o n g e lig e R e g e rin g b eslu tte t fo r
D a n m a rk s
V e d k o m m e n d e
at
ia g tta g e fu ld s tæ n d ig N e v tra lite t
u n d e r d e n n e K r ig .
M ed H e n s y n til, h v a d d e r v il
væ re at ia g tta g e i H e n s e e n d e til
N e v tra lite te n ,
h e n vis e s
til
k g l.
A n o r d n in g
af
20de
D e c e m b e r
1912.
K rigsfaren .
Folk bestormer Nationalbanken.
Dagen igennem Ke a f Mennesker,
der vil have Sedler byttet med Guld.
1. August.
A lle re d e fra tid lig t i M o rg e s stod
F o lk o p s tille t la n g t u d p a a G a d e n
fo ra n
N a tio n a lb a n k e n s
D ø r
og
h o ld te s m e d n o g e n A n s tre n g e ls e t il
b a ge a f P o litie t. D e t v a r m e st S m a a -
k a a rs fo lk , so m v a r b ie v n e g re b n e
af P a n ik og n u h a v d e sk ra b e t S e d
le r s a m m e n fo r at fa a d e m ve k s le t
m e d G u ld .
O p a d D a g e n ø g e d e s M æ n g d e n ,
o g fo r h v e r T im e , d e r
g ik ,
b le v
U ta a lm o d ig h e d e n
s tø rre .
I
M æ n g
d e n saas h e r og d e r e le g a n te D a
m e r, h v is B ile r ve n te d e p a a d e n
a n d e n S id e a f G a d e n . N o g e n U r o
e n d sig e O p tø je r b le v d e r d o g ik k e
T a le om .
E t s a a d a n t R u n p a a v o r æ r v æ r
d ig e og so lid e S e d d e lb a n k e r n o g e t
g a n sk e e n e sta a e n d e i d e n s H is to rie ;
h v e r k e n i 1848 e lle r 1864 k e n d te m a n
n o g e t tils va re n d e , o g d et e r s e lv fø l
g e lig t, at dette S k u e s p il m a a tte v æ k
k e d e n stø rs te O p s ig t o g d e rig e n
n e m u dsæ tte a lle B y e n s a n d re P e n
g e in s titu te r f o r F a re .
I N a tio n a lb a n k e n s e lv
to g m a n
S a gen m e d m e g e n R o o g søg te e fte r
E v n e at k la re det e n o rm e A rb e jd e .
M e n d e H e r r e r , som b a r Læ sse t i
B y tte k o n to re t, v il s ik k e rt
h ø re
til
d e m ,
d e r
m e d
stø rs t T ilf r e d s h e d
m o d ta g e r M e d d e le lse n om , at B a n
ke n n u fo re lø b ig ik k e m e re b e h ø v e r
at in d lø s e sin e S e d le r m e d G u ld .
Diskontoen forhøjes.
Fondsbørsen lukket.
Danmark og
Der indkaldes 2700 Mand til Kyst- og Søforsvaret.
i . August.
Paa Amalienborg afholdtes i Gaar et Siatsvaad, hvori der blev truffet
Bestemmelse om, at der skal indkaldes ca. 1300 hjemsendte Værneplig
tige af Kystartilleriet og ca, 1400 hjemsendte Værnepligtige af Flaaden
—
ialt
2700
Mand. Indkaldelserne sættes straks i Værk.
De Værnepligtige af Kystartilleriet, der er indkaldt til Søbesætningen,
tilhører 2den og 4de Aargang, dog ikke 4de Aargangs Foraarshold. De
til Flaaden indkaldte Værnepligtige tilhører hovedsagelig Aargangene
1912 og 1913 med enkelte Suppleringer fra ældre Aargange.
Gaarsdagens Indkaldelser skabte en forstaaelig Travlhed i vore mili
tære Etablissementer, hvor der arbejdedes i de sene Nattetimer. Ved
Il-Tiden i Aftes begyndte de første af de Indkaldte at give Møde, de
færgedes, efterhaanden som de kom, ud til Søforteme.
68