FredensMolle

150

TIDEN FRA

1862

TIL

1888

Fabriken og henstillede til Selskabet frivilligt at flytte hele

Virksomheden andenstedshen, i Længden vilde det ikke

kunne tillades, at der fabrikeredes Svovlsyre og kunstig

Gjødning dér, hvor Fabriken nu laa. Selvfølgelig prote

sterede Selskabet energisk mod Henstillingen, men Sund

hedskommissionen arbejdede videre. Den indgik til Ju

stitsministeriet med et Forslag om, at Taarnby Sogns

Sundhedsvedtægt af 27. Marts 1861 fik et Tillæg, hvorefter

Fredens Mølles Fabriker ikke maatte arbejde ud over fem

Aar dér, hvor den nu laa. Herimod protesterede Sel

skabet i længere Skrivelser, der udarbejdedes af Hojeste-

retsadvokat N. Levinsen, der havde staaet Selskabet

nær lige fra dets Stiftelse. Den nye Svovlkisovn, op

lyste han, var forsynet med et Apparat til Dekompo

sition af den Svovlsyrling, der opstod ved Svovlkisens

Forbrænding til Indvinding af Svovlsyre, og de ubehage

lige Luftarter, der udviklede sig ved Gjødningens Blan

ding, bleve bekæmpede bl. A. ved at lede dem igjennem

et Regnbad, inden de kom ud i de efter Ønske byggede,

meget hoje Skorstene. Resultatet blev da ogsaa, at Ju

stitsministeriet ved en Resolution af 16. Janu a r 1885

udtalte, at det paagjældende Tillæg til Sundhedsvedtæg

ten ikke kunde approberes.

Fredens Mølles Fabriker sejrede, de havde ogsaa

gjort Alt, hvad der kunde gjores for at afhjælpe Ulem

perne. Men den voxende Befolkning rund t omkring

Fabrikerne faldt ikke derfor til Ro. Vi skulle se det

senere. Nogle Erstatningssager, som tre Gartnere

havde anlagt imod dem og vundet ved Underretten,

troede man det derfor rigtigst at indanke for hojere In

stanser. Fabrikerne maatte kæmpe med mange Van