39 / 235
38
PETER CASSE
Mølle for egen Regning, men det Forsøg, skriver han
en Gang, »forvoldte mig et Tab af henimod 2000 Rd.«
Saa blev den igen dreven i Fællesskab og det paa den
ejendommelige Maade, at der kun var Fællesskab i Ejen
domsretten til Møllen, men ikke i Henseende til F ab ri
kationen. Den sker, hedder det, »for enhver Interessents
egen Regning, saaledes at Møllens Brug alternerer tour
om tour imellem dem og enhver indkjøber selv Frøet,
hvoraf Olien slaaes, og igjen selv disponerer over Olien
med videre, ligesom og at enhver Interessent desaarsag
har sine Værelser med Pakhus og øvrige Commoditeter
separat for sig og ejer, hvad af Møbler og andre Ting
i enhvers Værelser og Pakhus findes«.
At det var saaledes, blev dokumenteret i 1788, da
Johan Casse maatte melde sig som Fallent; han havde
»lidt Tab ved Debitorer, Søskade og paa Varer«. I den
Anledning blev der af Retten sat Segl ogsaa for Møllen,
men det protesteredes der imod af hans Medejere, og de
den 5. F eb ruar med Segl lukkede Dore aabnedes igjen
den 12te s. M. Hele Falliten blev forøvrigt ikke af lang
Varighed, den 13. Jun i 1788 fik Johan Casse sit Bo ex-
traderet, Kreditorerne indvilgede i en Akkord paa 30
Procent, og saa handlede Johan Casse videre i sin Bod
i Brolæggerstræde, men han var vedblivende for fore
tagsom til at holde sig til den.
Han ha r utvivlsomt været en hurtigt handlende Mand,
hvad der kan illustreres ved en lille Begivenhed i 1790.
Efter Fuldførelsen af den store Amager-Landevej i 1788
skulde der sættes en Bom paa Vejen til Opkrævning af
en Afgift, Bommen skulde sættes paa Grænsen mellem
Kjøbenhavns og Amagers Jorder, og i Jan u a r 1790 skulde